Den europæiske hymne druknet i Middelhavet - Between Music

Den europæiske hymne druknet i Middelhavet

MusikSkrevet af: Julie Margrethe Nyrup 19 May 2021
Del på facebook
Facebook

Den europæiske hymne druknet i Middelhavet

Mennesker omkommer stadig i Middelhavet på vej til Europa til trods for coronaen, som ellers har fyldt alt i medierne. Between Music kastede sig ud i bølgerne og opførte EU-hymnen på bunden af Middelhavet
Ved en klippefyldt strandbred på Kreta står violinisten Robert Karlsson. Han har sit instrument i hænderne. Der er bly i hans lommer. Han står i vand til albuerne med bare fødder på strandbundens store, runde sten. Bølgerne skvulper omkring ham, mens han begynder at spille Beethovens ‘Ode til friheden’, den oficielle Europahymne. Før han er færdig med tredje verselinje drukner lyden langsomt hen, imens violinisten i skjorte og vest synker i havet. Blyet i hans lommer trækker ham ned under Middelhavets overflade. Han kan ikke selv komme op, han kan ikke holde sig flydende, og han mærker panikken indeni.

Men Robert Karlsson har hjælpen lige ved hånden. Omkring ham er et helt hold af filmfolk, teknikere, andre musikere og en lokal dykker. Undervandsorkestret Between Music er i gang med at optage musikvideoen ‘Drowned Requiem’ for at minde Europa om de tusindvis af mennesker, som hvert år tager flugten over Middelhavet i håbet om at nå Europas strandbredder. EUs officielle hymne er blevet til et rekviem, en dødsmesse, for de mennesker, som ikke når sikkert i land og for de humanitære europæiske værdier, som synes kun at række til strandbredden. EUs flygtningeorganisation UNHCR skønner, at 1066 mennesker på flugt er druknet i Middelhavet i 2020
Den europæiske hymne druknet i Middelhavet</br>Robert Karlsson smed sin violin i Middelhavet.</br>Foto: PR-foto / Between Music
Robert Karlsson smed sin violin i Middelhavet.
Foto: PR-foto / Between Music
Mens Robert Karlsson er i vandet tænker han på de mennesker, som bevæger sig ud på havet i overfyldte gummibåde og skrøbelige små joller, og som ikke har et hold af professionelle hjælpere omkring sig.
“Tankerne om de mennesker, som er flygtet over Middelhavet og har været i fare eller mistet deres liv dernede, fyldte meget, mens vi var i vandet. Selvom det var meget kontrolleret, og vi havde et helt hold af professionelle omkring os, var det hele tiden i vores tanker, at der var folk derude på det åbne hav, som ikke havde alle de her foranstaltninger,” fortæller Robert Karlsson, som er creative director i Between Music. Ifølge EUs flygtningeorganisation er mere end 94.000 mennesker på flugt ankommet til Europa over Middelhavet i 2020.
Den europæiske hymne druknet i Middelhavet</br>Bådflygtninge i Middelhavet. </br>Foto: Jacob Ehrbahn / Ritzau Scanpix
Bådflygtninge i Middelhavet.
Foto: Jacob Ehrbahn / Ritzau Scanpix

Vandet er noget vi alle har til fælles

Den eksperimenterende musikgruppe Between Music har eksisteret i mange år og er især kendt for undervandskoncerten ‘AqauaSonic’, som de har optrådt med i hele verden siden 2016, blandt andet under det europæiske kulturhovedstadsår 2017 i Aarhus.
Indtil nu har det æstetiske formeksperiment; at opføre koncerter i specialindrettede vandtanke, været deres særkende. Men da et tysk produktionsselskab og den humanitære organisation United4Rescue spurgte dem om hjælp, besluttede gruppen, at de også ville bruge deres kunstneriske stemme politisk.
“Vi prøver ellers at undgå at lægge entydige svar i vores værker. Vi vil hellere stille spørgsmål, som får publikum til at danne sig deres egne billeder,” fortæller Robert Karlsson, men efter flere diskussioner i gruppen stod det klart, at alle fandt sagen så vigtig, at det gav mening for Between Music at involvere sig i projektet.

United4Rescue og det tyske produktionsselskab henvendte sig til Between Music i juni 2020, med forslaget om at optage en musikvideo med en fortolkning af Den Europæiske Unions officielle hymne ‘Ode til glæden’ i Middelhavet. Kunstnerisk leder og sanger i Between Music, Laila Skovmand, fortæller, at det gav genklang i Between Musics kunstneriske projekt at bruge vand som afsæt for en diskussion om mellemmenneskelige værdier og rettigheder. “Vandet er noget, vi alle har til fælles - de første ni måneder af vores liv har vi alle været omgivet af vand i vores mødres maver. Vand giver liv, og vand forbinder os. Men som vi ser i Middelhavet, kan vand også tage liv og adskille os. Det skaber grænser, både i vores bevidsthed og i virkeligheden. Vi er nødt til at turde se på virkeligheden og samarbejde om løsninger, som sikrer alles liv, frihed og sikkerhed, uanset, hvor man er født,” siger hun.
Den europæiske hymne druknet i Middelhavet</br>Laila Skovmand spiller Drowned Requiem i Middelhavet </br>Foto: PR-foto / Between Music
Laila Skovmand spiller Drowned Requiem i Middelhavet
Foto: PR-foto / Between Music
Gruppen rejste til Kreta i august sidste år og i løbet af syv dage lykkedes det dem både at finde lokationer til de enkelte optagelser, tilpasse udstyr og instrumenter, tage et lynkursus med en lokal dykkerinstruktør og lave selve optagelserne.
“Projektet er blevet realiseret på relativt kort tid. Men vi har også været i en usædvanlig tid på grund af pandemien. Den tid vi lever i nu, synes jeg virkelig forstærker vigtigheden af at huske på de her emner. Hele sommeren var verden opslugt af, hvordan man skulle håndtere pandemien, men der er stadig hundredvis af mennesker, som drukner i flugten over Middelhavet. Derfor stod det også meget klart for os, at vi var nødt til at gennemføre projektet nu, fordi emnet var vigtigt før, og det er det stadig under pandemien,” forklarer Morten Poulsen, som er trommeslager i Between Music.
Den europæiske hymne druknet i Middelhavet</br>Bådflygtninge i Middelhavet. </br>Foto: Jacob Ehrbahn / Ritzau Scanpix
Bådflygtninge i Middelhavet.
Foto: Jacob Ehrbahn / Ritzau Scanpix

Ny verden på det åbne hav

Between Music har gennem mange års eksperimenter og sparring med diverse fagfolk udviklet speciallavede instrumenter og teknikker, for at kunne spille under vand. Både musikere og instrumenter skal placeres meget præcist i de vandtanke, som de normalt spiller i, for at kunne frembringe den rigtige lyd. I tankene ved musikerne præcis, hvordan de skal bevæge sig, og hvordan og hvornår de skal op og trække luft for at få kompositionerne og samspillet til at lykkes. Derfor var det en helt ny verden, da de skulle spille i det åbne hav ud for Kreta, fortæller orkestrets anden trommeslager Moran Le Bars.
“For det første skulle vi regne ud, hvordan vores instrumenter og grej overhovedet skulle nedsænkes og fæstnes på havbunden,” fortæller han.
Her skulle de både forholde sig til bølger, strømninger og et usikkert underlag.
“En anden udfordring var vejrtrækning. Vi spillede på havbunden, og der var mindst to meter vand over os. Så vi skulle enten have ilttanke eller fridykke. Vi lavede ingen prøver hjemmefra, alt foregik på Kreta, da vi var kommet derned,” fortæller Moran Le Bars.

Da gruppen ikke vidste præcis, hvilke forhold de skulle spille under på Kreta, havde de ingen mulighed for at forberede sig.
“Når vi arbejder, er der altid en masse udfordringer, som vi bare er nødt til at løse undervejs. Der findes jo ingen guide til, hvordan man optager musik under vand, så vi må hele tiden finde på vores egne løsninger. På Kreta kom der et helt nyt lag af udfordringer, fordi omgivelserne var helt ude af vores kontrol,” fortæller Morten Poulsen.
Den europæiske hymne druknet i Middelhavet</br>Moran Le Bars fra Between Music. 
<br /></br>Foto: PR-foto / Between Music
Moran Le Bars fra Between Music.
Foto: PR-foto / Between Music
Lydsiden på musikvideoen er optaget i orkestrets specialtanke, så opførelsen i det græske øhav handlede om musikernes performance.
“Jeg skulle optræde for kameraet under tre meter vand. Dykkeren skulle hele tiden komme og give mig iltmasken, og så optrådte jeg, når han var ude af billedet igen. Så jeg skulle både tænke over min optræden og have tillid til, at dykkeren kom tilbage med iltmasken, når jeg havde brug for den,” siger Morten Poulsen.
Som de andre musikere havde han også vægtlodder på og kunne ikke selv komme op fra havbunden. Det var skræmmende i begyndelse, men oplevelsen ændrede sig i takt med, at han vænnede sig til det.
“Det var en meget intens oplevelse at være så meget tilstede i min krop, min vejrtrækning og vandet. Det er sådan en holistisk oplevelse, som jeg også kan få, når vi opfører vores koncerter i vandtankene, men det her var helt klart anderledes,” forklarer trommeslageren.
Den europæiske hymne druknet i Middelhavet</br>Morten Poulsen spiller Drowned Requiem</br>Foto: PR-foto / Between Music
Morten Poulsen spiller Drowned Requiem
Foto: PR-foto / Between Music

Alle mennesker bliver brødre

Det store betydningsbærende omdrejningspunkt for projektet er selvfølgelig Europahymnen, som druknes i Middelhavet. Hymnen er egentlig skrevet af Beethoven helt tilbage i 1824 og er så senere blevet det forenede Europas melodi.
“Vi vil gerne skubbe til, hvad Beethovens ‘Ode til glæden’ betyder, og hvilken betydning den har som hymne for det europæiske fællesskab,” siger Morten Poulsen.

2020 var 250 året for Ludwig van Beethovens fødsel. I finalesatsen i sin sidste symfoni, den niende, satte han med et korstykke musik til Friederich von Schillers lyriske vers ‘Ode til glæden’ fra 1785. Beethovens musikalske fortolkning af Schillers idealistiske vision om menneskehedens forbrødring, er siden uropførelsen i 1824 blevet brugt i adskillige politiske sammenhænge. I 1985 blev kompositionen vedtaget som den officielle hymne for Den Europæiske Union. Den skal med musikkens universelle sprog udtrykke idealer om frihed, fred og solidaritet. Som Europahymne er musikken ikke tænkt som en erstatning af EU-landenes nationalsange, men mere som en hyldest til de værdier, landene deler. Det er en ode til glæden og alle andre mellemmenneskelig kræfter - til de ting, som forbinder os.

Din magi forbinder igen
Det som skikke hårdt har opdelt
Alle mennesker bliver brødre
Hvor din blide vinge hviler

Between Music håber, at de med deres fortolkning af hymnen kan tale til vores medmenneskelighed og på den måde være med til at genindsætte menneskerettighederne som den mellemmenneskelige kraft, der forbinder mennesker i og udenfor Europa - ikke mindst i grænselandet, ude på det åbne hav, hvor tusindvis af menneskeskæbner bliver afgjort i jagten på frihed og sikkerhed.
Den europæiske hymne druknet i Middelhavet</br>Nanna Bech fra Between Music. 
<br /></br>Foto: PR-foto / Between Music
Nanna Bech fra Between Music.
Foto: PR-foto / Between Music

Med en stemme følger et ansvar

“Vi arbejder med vand og vejrtrækning, og det er i hvert fald én ting, man kan sige med sikkerhed, at vi alle har til fælles. Og det samme vil mange sige om menneskerettigheder. Vi kan forhåbentligt alle blive enige om, at vi alle dybest set ønsker den basale ret til livet, frihed og personlig sikkerhed,” siger trommeslageren Morten Poulsen.
Uanset, hvordan man griber flygtningesituationen an, mener Between Music, at menneskerettighederne bør være grundlaget for diskussionen.

Når man som kunstner begynder at ytre sig politisk, er det ikke altid omkostningsfrit. Man kommer hurtigt til at tilhøre en bestemt boks, som det kunstneriske arbejde ses i lyset af. Men for Between Music har følelserne for sagen fyldt mere end bekymringerne.
“Vi har egentlig ikke været bekymret for modtagelsen eller konsekvenserne af det politiske engagement. De fleste i det kunstneriske miljø er nok ret ligesindede i forhold til den slags humanitære spørgsmål, så jeg har svært ved at forestille mig, at det vil få større konsekvenser for os som gruppe,” siger trommeslager Moran Le Bars.

“Når man bruger sin stemme, er der altid risici, men det bør ikke være grund til ikke at gøre det. Som vi har diskuteret i bandet, er vi nødt til at tale om vores ansvar. Så vi er meget bevidste om vores formuleringer og budskab, men konklusionen er stadig, at vi er nødt til at bruge vores platform,” supplerer Morten Poulsen.

Selvom projektet har et helt klart budskab, har gruppen været meget bevidste om, hvordan det skulle vinkles. Violinisten
Robert Karlsson siger:
“Det er et stort skridt at involvere sig politisk i sin kunst, og det er slet ikke noget, vi har til hensigt at gøre med alle vores projekter. Men vi fandt det her specifikke projekt vigtigt. Vi har selvfølgelig været meget bevidste om, hvordan vi vinklede budskabet, fordi vi ikke vil udvide skellet mellem folk. Vi vil bygge broer og bidrage til indbyrdes forståelse mellem mennesker. Det er vores hovedformål.”

Fakta

Between Music består af musikerne Laila Skovmand, Robert Karlsson, Nanna Bech, Morten Poulsen og Moran Le Bars, samt et hold af administrative og tekniske medarbejdere

‘Drowned requiem’ er produceret i samarbejde med organisationen United4Rescue og produktionsselskabet PUK; Philipp und Keuntje.

Videoen kan ses både på
www.rememberhumanrights.org og på Between Music’s Facebook side og musikken kan streames på Spotify.
Del på facebook
Facebook

Julie Margrethe Nyrup

Kulturjournalist
Julie Margrethe Nyrup er uddannet cand. mag. kunsthistorie med bachelor i Æstetik og kultur og Museologiske studier. Hun er museumsnørd og holder altid øje med, hvad der sker på den danske udstillingsscene. Hun er vild med det meste, men synes især det er fedt når kunsten trækker tæppet væk under gængse fortællinger og gør opmærksom på alternative perspektiver og oversete strukturer.
Se Julies artikler her →
Feature artikler
Kulturspind magasin - på gaden nu
Kulturmagasinet Fine Spind
Skovgaardsgade 3
8000 Aarhus C
Tlf: 25826669
SE-nr.: 35797602

Pressemeddelelser og andet sendes til:
info@finespind.dk

Kontakt om annoncering:
annoncer@finespind.dk
Kulturmagasinet Fine Spind
Skovgaardsgade 3
8000 Aarhus C
Tlf: 25826669
SE-nr.: 35797602

Pressemeddelelser og andet sendes til:
info@finespind.dk

Kontakt om annoncering:
annoncer@finespind.dk

Alle artikler - copyright © Fine Spind
Alle artikler - copyright © Fine Spind