Kan Madame Nielsen redde verden? - anmeldelse Verdensfrelserinden

Kan Madame Nielsen redde verden?

SceneSkrevet af: Fine Spind 22 May 2021
Del på facebook
Facebook

Kan Madame Nielsen redde verden?

Madame Nielsen og Christian Lollike fra Teater Sort/Hvid kan få folk til at tænke. De kan også få folk til at udvandre fra teatersalen og andre til at grine. I forestillingen Verdens Frelserinden er klodens problemer på dagsordenen

✭✭✭✭✩✩

Madame Nielsen som superhelt. Madame Nielsen som verdens frelser. Madame Nielsen som verdensfrelserinde. I Teater Sort Hvids nye forestilling udråber Madame Nielsen sig i al sin spinkle ydmyghed som verdensfrelserinde iført guld underbusker. Undervejs synger hun den ene velkomponerede sang efter den anden.

Kan Madame Nielsen redde verden?</br></br>Foto: PR-foto / Aarhus Teater - Emilia Therese
Foto: PR-foto / Aarhus Teater - Emilia Therese
Madame Nielsen står på scenen endnu mere radmager end den gamle Karen Blixen. Hun er klædt i en lang sort kjole og omgivet af en unge kvinder fra en strygerkvartet. Fra det spinkle væsen stråler en karismatisk personlighed af dimensioner, som der ikke er mange, der kan hamle op med i dagens Danmark. Og, som ingen i teatersalen nok er i tvivl om, så har vores verden det hårdt, og klimaforandringerne er godt på vej til at ændre verden til det værre for altid. Men hvad gør vi så ved det?
Kan Madame Nielsen redde verden?</br></br>Foto: PR-foto / Aarhus Teater - Emilia Therese
Foto: PR-foto / Aarhus Teater - Emilia Therese

Mand eller kvinde, frelser eller frister?

Madame Nielsen bruger sin egen historie til at sætte verdenssituationen i perspektiv og foreslå, hvad vi kan gøre. For vi må ændre vores liv, hvis verden skal reddes, proklamerer hun. Hun omtaler sig selv som hun, som om hun talte om en anden, mens hun øjeblikket efter er denne anden person og siger “jeg”.

“Ingen har som Madame Nielsen ændret sit liv. Hun har ændret det så mange gange, at hun ikke har tal på det,” siger hun. Lige siden hun var en lille dreng, har hun jagtet sin helt egen identitet. Hvem er hun? Mand eller kvinde, frelser eller frister?

Det er et godt spørgsmål, og mens hun står der på scenen, og begynder at henvende sig direkte til publikum, er det måske ikke så vigtigt hvem, eller hvad, hun er. For hun kan sætte sig udover det. Hun, som engang var en mand, men som alligevel ikke har skiftet køn, kan sætte sig udover de kasser, som vi ellers putter hinanden i for at holde styr på os selv og hinanden. Derfor bliver det helt utroligt spændende at lytte til hende. Hun formår på en enestående måde at stå ved siden af virkeligheden og på den måde netop sige noget om virkeligheden. Samtidig kan hun få publikum til at grine og tænke over tingene, mens hun hæver sig op over det faktuelles betydning.
Kan Madame Nielsen redde verden?</br></br>Foto: PR-foto / Aarhus Teater - Emilia Therese
Foto: PR-foto / Aarhus Teater - Emilia Therese
Madame Nielsen får publikum til at sige deres børns navne, så hun kan skrive dem på scenens store sorte tavler med hvidt kridt. Børnene er nemlig det eneste umistelige, vi har tilbage her i Norden. “Der er ikke mange bibler og mennesker, der virkelig tror på Gud, tilbage her hos os,” som hun siger. Hun spørger også tilfældige publikummer, hvornår de sidst spiste kød og andre animalske produkter. Det giver en lidt beklemt ubehagelig stemning, men hun er skam også selv fejlbarlig og pisker sin nu nøgne overkrop for sit eget hykleri, for hun nyder jo også lidt yoghurt, når ingen kigger.
Kan Madame Nielsen redde verden?</br></br>Foto: PR-foto / Aarhus Teater - Emilia Therese
Foto: PR-foto / Aarhus Teater - Emilia Therese

Det er jo ikke noget teatermennesker mener

Henimod slutningen skruer Madame Nielsen op for provokationer og drama på scenen. Efter at have fortalt om, hvordan hun har levet som nonne hos Magdalene Martyriums ordenen i Berlin i en periode, foreslår hun, at en af os skal få arbejde på restaurant KöD ved åen. For hun lader ingen være i tvivl om, at kødspisning selvfølgelig er et af de helt store problemer. Den hun udpeger skal så forgifte maden. Men det mener hun så alligevel ikke vil mobilisere verdens klimaaktivister. Der mangler en martyr - og den martyr vil hun bringe ind i selve folketinget, hvor vedkommende skal sprænges i luften, mens de folkevalgte skal stenes, når de flygter. Madame Nielsen kommer med de provokationer på en teaterscene, så det er der selvfølgelig ikke andre end måske de 8-10 stykker, der stiller og roligt forlader forestillignen, der rigtigt bliver provokeret over. Det er jo ikke noget, den slags mennesker, man kan finde i et teater mener i virkeligheden. Men hvad nu hvis det er? Lige der i den mere eller mindre direkte opfordring til en mere voldelig tilgang til verdens problemer, går Madame for langt for mig. Også selvom det foregår på en teaterscene. Jeg tager kunsten for alvorligt og kunstnere for seriøst til at det kan være acceptabelt. Men hun fik mig til at tænke, den spinkle personage, der til slut står på scenen iført kappe og gyldne underbukser.
Kan Madame Nielsen redde verden?</br></br>Foto: PR-foto / Aarhus Teater - Emilia Therese
Foto: PR-foto / Aarhus Teater - Emilia Therese

Læs også: Interview med Christian Lollike og Madame Nielsen Kan en sort madonna stadig provokere ?

Læs også:  Jeg er først og fremmest bare et menneskeligt væsen - Interview med Madame Nielsen

Læs også: Interview med Christian Lollike og Mikkel Bolt Rasmussen - VERDEN ER FUCKED UP OG KØRER PÅ REPEAT

 

Fakta:

Verdensfrelserinden fik urpremiere på Aarhus Teater den 19. maj

Forestillingen spiller på Sort/Hvid i København den 15.-19. juni

og på Teater Momentum i Odense den 7.-9. september 2021

KONCEPT: Madame Nielsen og Christian Lollike
ISCENESÆTTELSE: Christian Lollike
DRAMATURG: Anders Thrue Djurslev
SCENOGRAFI: Mie Riis
LYSDESIGN: Morten Kolbak
LYDDESIGN: Mads Emil Nielsen

MEDVIRKENDE: Madame Nielsen & Halvcirkel: Pernille Kristiansen (violin), Bettina Marie Ezaki (violin), Mika Persdotter (bratsch), Nicole Hogstrand (cello)

Del på facebook
Facebook
Feature artikler
Kulturspind magasin - på gaden nu
Kulturmagasinet Fine Spind
Skovgaardsgade 3
8000 Aarhus C
Tlf: 25826669
SE-nr.: 35797602

Pressemeddelelser og andet sendes til:
info@finespind.dk

Kontakt om annoncering:
annoncer@finespind.dk
Kulturmagasinet Fine Spind
Skovgaardsgade 3
8000 Aarhus C
Tlf: 25826669
SE-nr.: 35797602

Pressemeddelelser og andet sendes til:
info@finespind.dk

Kontakt om annoncering:
annoncer@finespind.dk

Alle artikler - copyright © Fine Spind
Alle artikler - copyright © Fine Spind