Heksejagt og #MeToo - social vold i fortid og nutid på Kunsthal Charlottenborg

Heksejagt og #MeToo - social vold i fortid og nutid på Kunsthal Charlottenborg

Kunst og Udstillinger Skrevet af: Julie Margrethe Nyrup 05 Nov 2020
Del på facebook
Facebook

Heksejagt og #MeToo - social vold i fortid og nutid på Kunsthal Charlottenborg

Gennem samtidskunstens linse belyser udstillingen ‘Heksejagt’ på Kunsthal Charlottenborg de historiske nordiske hekseprocesser. Kunstnere som Pia Arke, Louise Bourgeois og La Vaughn Belle trækker tråde mellem forfølgelser af minoriteter i fortid og nutid.
“Det centrale ved udstillingen er det mærkelige forhold, at der ikke er nogen heksedømte, der har fortalt deres historie selv,” forklarer kurator Jeppe Ugelvig, som har udviklet udstillingen ‘Heksejagt’ på Kunsthal Charlottenborg sammen med kurator Alison Karasyk. Når en kvinde blev beskyldt for hekseri i 1500- og 1600-tallet, måtte hun ikke selv forsvare sig i retten. Det var mændene i hendes liv, som skulle føre hendes forsvar, altså faderen, ægtefællen eller en bror. Først efter dommen var fældet, måtte den dømte aflægge sit vidnesbyrd, hvilket foregik under tortur. “Det er det eneste materiale historikerne har til rådighed i dag,” siger Jeppe Ugelvig. “Den del af historien lægger nogle fine paralleller til, hvor vigtige de personlige fortællinger er, for eksempel i #MeToo-bevægelsen. Vi vil gerne tage stemmerne seriøst og give dem en værdi i udstillingen,” fortæller Jeppe Ugelvig. Ud fra den tanke berører udstillingen både emner som dansk kolonihistorie med kunstnerne Pia Arke fra Grønland og La Vaughn Belle fra Jomfruøerne, og kvinders ret til egen krop med blandt andre den amerikanske kunstner Carmen Winant.
Claude Gillot, 'Heksesabbat', omtrent 1698–1722
Foto: PR-foto / Michael Fornitz collection
Máret Ánne Sara, 'Gielastuvvon (Snared)', 2018
Foto: Libor Galia

“Der sker også i dag meget dæmonisering i samfundet”

Udstillingens historiske udgangspunkt er de nordiske heksejagter, men det overordnede tema for samtidskunstværkerne er social vold. “Vi gik ind i projektet med en tanke om, at social vold er noget, der sker ovenfra og ned, fra kirken, staten eller forskellige politiske institutioner,” siger Jeppe Ugelvig. De to kuratorer blev gennem deres arbejde dog klogere på heksforfølgelsernes mekanismer. “Beskyldningerne opstod ofte mellem naboer, og handler meget om misundelse og generel dårligdom og lidelse,” siger Jeppe Ugelvig. Ofte udpegede man syndebukke i et lokalsamfund for at opretholde den sociale orden. “Det er en svær, men også meget tidsaktuel observation. Der sker også i dag meget dæmonisering i vores samfund, som tit er rettet mod mennesker, der i forvejen er marginaliserede, eller anset som afvigende,” påpeger Jeppe Ugelvig. Han mener, at hekseforfølgelserne er meget aktuelle at se tilbage på, fordi der lige nu er en diskussion i samfundet om vold mod kvinder og forfølgelse af både etniske og seksuelle minoriteter. “Sammen med Black Lives Matter er der også sket en begyndende revurdering af, hvad monumenter er,” fortsætter Jeppe Ugelvig.
Carmen Winant, 'The neighbor, the friend, the lover', 2020
Foto: PR-foto / Stene Projects, Stockholm
Angela Su, 'Mesures et Démesures', 2015
Foto: PR-foto / Blindspot Gallery

Et monument for hekse

Ideén til udstillingen fik Jeppe Ugelvig og kollegaen Allison Karasyk, fordi de begge har været optagede af monumenter, og hvordan kunsten kan bruges til at erindre og belyse historien. “Vi er særligt optagede af historier om social forfølgelse. Hvem fortjener og får monumenter?”. Ugelvig og Karasyk fandt ud af, at der findes ét monument for ofrene for den nordiske heksejagt. I det nordligste Norge, nærmere bestemt Vardø i Finnmark, har den franske kunstner Louise Bourgeois, som også bidrager til udstillingen på Kunsthal Charlottenborg, og den schweiziske arkitekt Tom Zumthor, skabt monumentet Steilneset Minnested, som gør opmærksom på ofrene for de nordnorske hekseforfølgelser. I Finnmark var hekseforfølgelsen i 1600-tallet særligt intensiv sammenlignet med det øvrige Norge og ramte i høj grad den samiske befolkning. I Steilneset Minnested er der inkorporeret vidnesbyrd fra 91 henrettede kvinder og mænd, som er tilvejebragt af professor i historie ved Tromsø Universitet, Liv Helene Willumsen, der også bidrog til udviklingen af monumentet.

“Jeg og min kollega har været inspireret af den metode, hvor kunstnere samarbejdede med en historiker. Derfor har vi både inviteret forskere og kunstnere med i udviklingen af udstillingen,” forklarer Jeppe Ugelvig. Udstillingen har på den måde også været en undersøgelse af, hvordan man kan lave konstruktive forbindelser mellem historisk forskning og samtidskunst om sociopolitiske tematikker. Kuratorerne har blandt andet samarbejdet med det nye HEX! Museum of Witch Hunt i Ribe og forskere fra både Danmark og Norge.
Louise Bourgeois, 'C.O.Y.O.T.E.', 1947-1949
Foto: Anders Sune Berg
Albrecht Dürer, 'De fire hekse', 1497
Foto: PR-foto / Michael Fornitz collection

Sammenhold i modstand

I udstillingen kan man blandt andet opleve syv nye bestillingsarbejder af internationalt anerkendte kunstnere, der gennem research og dialog med førende forskere har dykket ned i hekseprocessernes sociale, kønsbetingede og geopolitiske problematikker. Samtidskunsten indgår i et samspil med originalt arkivmateriale fra de nordiske hekseprocesser og kobberstik og raderinger helt tilbage fra 1400-tallet.

Louise Bourgeois, som døde i 2011 kort efter Steilneset Minnesteds opførelse, er repræsenteret i udstillingen med skulpturen ‘C.O.Y.O.T.E.’ fra 1947-49. Skulpturen, som hun oprindeligt kaldte ‘The blind leading the blind’, repræsenterer ifølge Bourgeoise en række ben, som holder hinanden oppe. Den oprindelige titel er en bibelsk reference, som fortæller om mennesker, der er forbundet af deres lidelse og fordømt til at gå i afgrunden sammen. Titlen ‘C.O.Y.O.T.E.’ står for “Call off your old tired ethics”, som var sloganet for en kvindeorganisation, der i Bourgeois’ samtid kæmpede for sexarbejderes rettigheder. Også i denne sammenhæng fortæller værket en historie om sammenhold i modstand, og bidrager til udstillingens spot på forfulgte minoriteter. 

Fakta

Udstillingen kan opleves på Kunsthal Charlottenborg fra 7. november 2020 til 17. januar 2021.

De deltagende kunstnere er:
Pia Arke, La Vaughn Belle, Anna Betbeze, Louise Bourgeois, Youmna Chlala, Keviselie (Hans Ragnar Mathisen), Sidsel Meineche Hansen and Reba Maybury, Virginia Lee Montgomery, Sandra Mujinga, Rasmus Myrup, New Noveta, Carol Rama, Máret Ánne Sara, Aviva Silverman, Angela Su, Carmen Winant og Cecilia Vicuña.

 

Billede i top: Virginia Lee Montgomery, 'Water Witching', 2018. Video still. Foto: PR-foto.

Del på facebook
Facebook

Julie Margrethe Nyrup

Kulturjournalist
Julie Margrethe Nyrup er uddannet cand. mag. kunsthistorie med bachelor i Æstetik og kultur og Museologiske studier. Hun er museumsnørd og holder altid øje med, hvad der sker på den danske udstillingsscene. Hun er vild med det meste, men synes især det er fedt når kunsten trækker tæppet væk under gængse fortællinger og gør opmærksom på alternative perspektiver og oversete strukturer.
Se Julies artikler her →
Feature artikler
Kulturspind magasin - på gaden nu
Kulturmagasinet Fine Spind
Skovgaardsgade 3
8000 Aarhus C
Tlf: 25826669
SE-nr.: 35797602

Pressemeddelelser og andet sendes til:
info@finespind.dk

Kontakt om annoncering:
annoncer@finespind.dk
Kulturmagasinet Fine Spind
Skovgaardsgade 3
8000 Aarhus C
Tlf: 25826669
SE-nr.: 35797602

Pressemeddelelser og andet sendes til:
info@finespind.dk

Kontakt om annoncering:
annoncer@finespind.dk

Alle artikler - copyright © Fine Spind
Alle artikler - copyright © Fine Spind