Da revolutionen kom til Hjardemål i Thy - Ny udstilling på Museum Jorn - BAGGRUND

Da revolutionen kom til Hjardemål i Thy

Kunst og Udstillinger Skrevet af: Amalie Møller Dybro 03 Sep 2020
Del på facebook
Facebook

Da revolutionen kom til Hjardemål i Thy

For 50 år siden brød en lille gruppe kunstnere ind i Hjardemål kirke i Thy. De ville bruge opmærksomheden til at fremme deres politiske budskaber. Museum Jorn har skabt en udstilling om aktionen, som satte sindene i kog blandt lokalbefolkningen
Hjardemål Kirke ligger på en stille vej mellem Østerild og Hanstholm. Her har den ligget i over 800 år, og lagt lokaler til utallige søndagsgudstjenester. Men en dag, for præcis 50 år siden, skete der noget usædvanligt. I ly af natten brød 15 københavnske kunstnere, filmfolk og aktivister ind i kirken og erklærede den besat. De kom fra Thylejren, 15 kilometer derfra, som henover sommeren 1970 var blevet et samlingspunkt for tidens hippiebevægelse. Deres formål var at skabe opmærksomhed omkring deres ønske om en adskillelse af kirke og stat. Vinduerne blev blændet af, dørene spærret og på hoveddøren blev en erklæring sat op, som starter med ordene:

“Det er en kendsgerning, at Hjardemaal Kirke, beliggende mellem Østerild og Hanstholm, i nat er taget i anvendelse til andet formål end det sædvanlige”
Foto: Lokalhistorisk Arkiv for Thisted Kommune – Tage Jensen
Se store billeder her →
Kunstnerne fra Thy-lejeren havde planlagt at være i kirken i en uge. Men de blev smidt ud efter 18 timer.
Foto: Lokalhistorisk Arkiv for Thisted Kommune – Tage Jensen
Se store billeder her →
De københavnske aktivister fra Thylejeren havde hængt programerklæring på døren til kirken.
Rygtet spredte sig hurtigt i det lille lokalsamfund, og i løbet af dagen samledes en ophidset menneskemængde sig foran kirken. Før politiet nåede frem, tog en flok lokale bønder og fiskere sagen i egen hånd og brød ind i kirken for at jage aktivisterne ud. Det udviklede sig til et voldeligt sammenstød mellem aktivisterne og de lokale beboere og senere med politiet, der dukkede op med både helikopter og en politistyrke på 75 mand. Med tåregas trængte politiet ind i kirken og drev besætterne ud efter blot én enkelt dag.

Besættelsen blev en af de mest medieomtalte begivenheder i 1970 og medførte en voldsom avispolemik på linje med Bjørn Nørgaards hesteofring samme år. Nu er det så 50 år siden, og i den anledning udstiller Museum Jorn en lang række kunstværker og genstande fra aktionen, både nogen de har købt og nogen de har lånt af kunstner Bodil Marie Nielsen, som var en af de 15 aktivister.

Det drejer sig om blandt andet fotografier, arkivmateriale og silketryk som blev brugt i efterfølgende kunstneriske optrin rundt omkring i landet.
Foto: Lokalhistorisk Arkiv for Thisted Kommune – Tage Jensen
Se store billeder her →
Lokale fiskere fra omegnsbyer strømmede til Hjardemål, da der var mulighed for et 'godt slagsmål.'
Foto: Lokalhistorisk Arkiv for Thisted Kommune – Tage Jensen
Se store billeder her →
Det første voldsoffer for aktionen blev en lokal, Bent Christensen, som fik slag i hovedet fra en jernstang, da han som den første forsøgte at trænge ind til aktivisterne. Han fik efterfølgende tilnavnet Bent Jernstang.

En naiv aktion

Udstillingen på Museum Jorn inkluderer også en længere indkøbsliste med ønsker om blandt andet 6 kg kaffe og 20 ruller toiletpapir.
De aktivistiske kunstnere havde nemlig bestemt ikke tænkt sig at forlade kirken efter sølle 18 timer. De havde købt ind til at opholde sig en hel uge i kirken, som skulle danne ramme om et arbejdskollektiv med flad struktur, og hvor de havde planer om at omskrive biblen.

Ønsket var ifølge kunstner og aktivist Bodil Marie Nielsen at skabe opmærksomhed om det, hun i udstillingskataloget kalder: “USA's myrderier i Vietnam samt den kapitalistiske udnyttelse af den tredje verden for at tilfredsstille vores forbrug i den vestlige verden; altså revolutionære paroler. Vi troede på, at kirken var stedet og kunne rumme vores magtesløshed over for brutaliteten.”

Denne målsætning nåede de dog aldrig at præsentere for hverken thyboerne eller den store offentlighed. Museumsinspektør Sofie Normann Christensen erkender at aktivisterne “nok har været lidt naive” i deres forestillinger om aktionens forløb. “Jeg tror, de havde regnet med, at de kunne skabe en form for dialog med lokalsamfundet. De regnede med, at omgivelserne måtte være mere nysgerrige på, hvad der mon foregik. Det kom så helt bag på dem at der var så stor modstand, og at det skabte så stor røre.”
Foto: Lokalhistorisk Arkiv for Thisted Kommune – Tage Jensen
Se store billeder her →
Foto: Lokalhistorisk Arkiv for Thisted Kommune – Tage Jensen
Se store billeder her →
Besættelsen af Hjardemål kirke blev grundigt dokumenteret.
Lokalhistorisk arkivar i Thy Orla Poulsen mener ikke, at aktivisterne var interesserede i samtale, snarere konfrontation. Det samme galt hos de dele af lokalbefolkningen som var mødt op for at jage kunstnerne ud.

”Jeg har studeret billederne [fra aktionen] hundredvis af gange, og det er ikke fordi at det var kirkegængere, der mødte op. Det var nysgerrige folk, som så, at nu skete der noget, og 'så har vi noget sjov'. De var fiskere, der kom fra Hanstholm, og de gik jo ikke i kirke i Hjardemål, men de ville gerne være med, når der var en slåskamp.”
Foto: Lokalhistorisk Arkiv for Thisted Kommune – Tage Jensen
Se store billeder her →
Lokale stormede kirken før politiet nåede frem.
Foto: Lokalhistorisk Arkiv for Thisted Kommune – Tage Jensen
Se store billeder her →
Kunstner og aktivisterne blev ført bort af politiet.

Lynchstemning

“Den valgte form er ikke tilfældig.” skriver aktivisterne endvidere i deres erklæring. “Kirken er blevet kraftig forskanset, og vil ikke uden stærk ydre vold kunne tages tilbage” Det første voldsoffer for aktionen blev dog en lokal, Bent Christensen, som fik slag i hovedet fra en jernstang, da han som den første forsøgte at trænge ind til aktivisterne. Han fik efterfølgende tilnavnet Bent Jernstang.

Bodil Marie Nielsen husker ikke aktionen som morsom. Hun mindes, hvordan thyboerne råbte, at de ville slå kunstnerne ihjel og begrave dem udenfor. Der var decideret lynchstemning, som Thisted Dagblad skrev dagen efter, og politiet stolede Bodil Marie Nielsen heller ikke på. I udstillingskataloget til Museum Jorns udstilling kan man læse hendes skildring af begivenhederne.
“Vi havde håbet på, at vi kunne holde stand, til TV-avisen blev udsendt kl. 20, og at Kirkeministeriet ville komme på banen og meddele, at kirken var rummelig, fjerne politiet og dermed anerkende, at det også var vores kirke,” siger hun i interview i udstillingskataloget.
Foto: Lokalhistorisk Arkiv for Thisted Kommune – Tage Jensen
Se store billeder her →
Peter-Louis Jensen Peter Louis-Jensen var en af idémændene bag besættelsen af Hjardemål kirke. Han blev uddannet på Den Eksperimenterende Kunstskole 1961-68.
Foto: Lokalhistorisk Arkiv for Thisted Kommune – Tage Jensen
Se store billeder her →
Besættelsen af Hjardemål kirke blev hurtigt et tilløbsstykke for lokalbefolkningen.
Sådan blev det ikke. Bodil Marie Nielsens erindringer om episoden er præget af frygten for, at hendes “sidste time var kommet”. Hun så sine venner blive hevet ned fra kirketårnet en af gangen og, ifølge Bodil Marie Nielsens udsagn, blive tæsket af politiet til de blødte.

I sidste ende fik aktionen konsekvenser for Thylejrens eftermæle, mener Sofie Normann Christensen. På trods af, at de 15 aktivister udgjorde en lille andel af de 20.000 mennesker som tog del i lejren henover sommeren, blev hele lejr-projektet nu sat til debat. Sommeren 1970 var ovre.

Besættelsen af Hjardemål Kirke som kunstprojekt er efterfølgende blevet kaldt mislykket, usammenhængende og uklart, og har ikke haft samme eftermæle som eksempelvis Bjørn Nørregaards hesteofring. Men ifølge Sofie Normann Christensen står det tilbage som et meget markant udtryk for den drejning, der skete i dansk kunst i 60'erne og 70'erne “hvor kunst, politisk aktivisme og sociale eksperimenter blev en naturlig og integreret del af livet.”
Foto: PR-foto / Museum Jorn
Se store billeder her →
Bodil Marie Nielsen silketryk fra besættelsen af Hjardemål kirke er med på udstillingen på Museum Jorn i Silkeborg.
Foto: PR-foto / Museum Jorn
Se store billeder her →
Bodil Marie Nielsen silketryk fra besættelsen af Hjardemål kirke er med på udstillingen på Museum Jorn i Silkeborg.

Fakta:

Udstillingen ‘Vi er alle præster - Da revolutionen kom til Hjardemål Kirke' kan opleves på Museum Jorn frem til den 12. december.

Besættelsen af Hjardemål Kirke fandt sted d. 31. august 1970

Bag aktionen stod en gruppe af unge kunstnere, filmfolk og aktivister fra KøbenhavnI spidsen for aktionen stod den uafhængige og politisk orienterede filmgruppe Husfilm, som bl.a. kunstneren Peter Louis-Jensen, der var tidligere elev på Den Eksperimenterende Kunstskole, var en del af.

Vil man vide mere om historien bagom aktionen og thylejeren kan man læse bogen ‘Thylejren af' Mie Buus, Peter Øvig Knudsen, Orla Poulsen, Flemming Skipper og Svend Sørensen udgivet af Museet for Thy og Vester Hanherred og Forlaget Knakken 2010 her

Del på facebook
Facebook

Amalie Møller Dybro

Journalist
Amalie Møller Dybro studerer til cand.public på Aarhus Universitet og DMJX og har en bachelor i Idéhistorie. Hun har startet en feministisk læsekreds og kan godt lide japansk og koreansk filmkunst, hverdagskoncerter og steder hun ikke har været før.
Se Amalies artikler her →
Feature artikler
Kulturspind magasin - på gaden nu
Kulturmagasinet Fine Spind
Skovgaardsgade 3
8000 Aarhus C
Tlf: 25826669
SE-nr.: 35797602

Pressemeddelelser og andet sendes til:
info@finespind.dk

Kontakt om annoncering:
annoncer@finespind.dk
Kulturmagasinet Fine Spind
Skovgaardsgade 3
8000 Aarhus C
Tlf: 25826669
SE-nr.: 35797602

Pressemeddelelser og andet sendes til:
info@finespind.dk

Kontakt om annoncering:
annoncer@finespind.dk

Alle artikler - copyright © Fine Spind
Alle artikler - copyright © Fine Spind