Signalkrebsene invaderer vores wifi - spørg bare billedkunstner Kristoffer Ørum

Signalkrebsene invaderer vores wifi - spørg bare billedkunstner Kristoffer Ørum

Kunst og Udstillinger Skrevet af: Julie Margrethe Nyrup 20 Nov 2020
Del på facebook
Facebook

Signalkrebsene invaderer vores wifi - spørg bare billedkunstner Kristoffer Ørum

Obskure ting som Putins næse, signalkrebs og østers er alt sammen en del af Kristoffer Ørums univers. Han bruger dem i sine kunstneriske konspirationsteorier, til at henlede vores opmærksomhed på de digitale teknologiers indflydelse på vores verden
Holstebro Kunstmuseum er blevet invaderet af den stærkt invasive art signalkrebs. Og det er ikke bare signalkrebs; det er kunstner Kristoffer Ørums signalkrebs, som kommer for at overtage vores wifi-netværk og sikkert også verdensherredømmet. Kristoffer Ørum er uddannet ved Det Kongelige Danske Kunstakademi i 2006 og bevægede sig tidligere i 1990’ernes graffiti- og hackermiljøer. I sin kunst opbygger han spekulative universer, eller konspirationsteorier, som prikker til vores forhold til digitale teknologier.
Én af Kristoffer Ørums signalkrebs for fødderne af Astrid Noacks 'Kvindefigur' på Holstebro Kunstmuseum.
Foto: PR-foto - Holstebro Kunstmuseum / David Stjernholm
Fra udstillingen 'Navigeringer' på Holstebro Kunstmuseum.
Foto: PR-foto - Holstebro Kunstmuseum / David Stjernholm
Når han udvikler sine projekter, lader han sig rive med af ret så absurde associationsrækker, som næser og rødbeder, signalkrebs og wifi-netværk, eller østers og campingvogne. Det er spekulativt, men det er ikke selvhøjtideligt. Hans projekter er gerne baseret på lige dele humor og paranoia, så man kan blive helt i tvivl, om man skal grine, fordi scenariet er absurd, eller græde, fordi det alligevel ikke føles langt fra virkeligheden. “Jeg prøver at hive nogle problematikker væk fra de spor, de normalt er i, og der ligger humoren lige for, når man er sådan en som mig,” siger Kristoffer Ørum.

På Holstebro Kunstmuseum har Kristoffer Ørum altså sluppet sin egen udgave af den berygtede signalkrebs løs i gruppeudstillingen ‘Navigeringer’, som også rummer bidrag fra Rikke Benborg, Ferdinand Ahm Krag og Gry Bagøien.
Kristoffer Ørum som signalkrebs.
Foto: Kristoffer Ørum
Fra udstillingen 'Navigeringer' på Holstebro Kunstmuseum.
Foto: PR-foto - Holstebro Kunstmuseum / David Stjernholm

Signalkrebsene kommer

“Jeg blander facts og bruger en masse uvederhæftige, misforståede videnskabelige teorier på forkerte måder,” fortæller Kristoffer Ørum, som har akkumuleret en hel sky af misinformation omkring signalkrebsen. I udstillingen præsenteres tvivlsomme fakta om det invasive skaldyr på infoskærme og rodede udsagn skrevet på lyserøde sokler. Der er 3D-printede modeller af krebsens kropsdele, blandet sammen med routere, antenner og ledninger. Der er en stor model, som præsenteres med en påstand om, at signalkrebsen kan blive op til 1,8 meter, og en deep fake video med Pernille Vermund, som taler om truslen fra udefrakommende parasitter.

“Af en eller anden årsag kom jeg til at sidde og læse om signalkrebs en dag,” fortæller Kristoffer Ørum. Han har i mange tidligere projekter arbejdet med routere, signaler og transmissioner. Derfor var der noget ved navnet ‘signalkrebs’, som skabte en sjov association for ham. “Da jeg begyndte at læse naturstyrelsens beskrivelse af invasive signalkrebs, syntes jeg bare, det mindede enormt meget om den måde, Pernille Vermund taler om immigration på,” siger han. “Der var sådan et sjovt overlap mellem den der idé om at holde naturen dansk og bevare hjemmehørende arter, og tanker om, hvem der hører til i Danmark, og hvad for en kultur vi prøver at beskytte.” Ovenikøbet var navnet ‘signalkrebs’ næsten en gave for Kristoffer Ørum. “Det mindede mig om trådløse signaler, frygtstrukturer og konspirationsteorierne omkring 5G,” fortæller Kristoffer Ørum. Ud af de associationer voksede hurtigt en hel mytologi omkring invasive signalkrebs, som kommer for at infiltrere vores wifi-netværk.
Fra udstillingen 'Navigeringer' på Holstebro Kunstmuseum.
Foto: PR-foto - Holstebro Kunstmuseum / David Stjernholm
Fra udstillingen 'Navigeringer' på Holstebro Kunstmuseum.
Foto: PR-foto - Holstebro Kunstmuseum / David Stjernholm

Konspirationsteorier er vor tids folkeeventyr

Kristoffer Ørum beskriver konspirationsteorier som en modmagts-manøvre. “Jeg forstår konspirationsteorier som en slags folkeeventyr. Det er en måde at sige; ‘Jeg har lugtet lunten. Der er nogen, der prøver at udøve magt over mig. Jeg forstår ikke helt deres argumenter og jeg kan ikke gå det efter i sømmene, så jeg laver min egen mytologi’,” forklarer han.

“Hele den der fornemmelse af diffus frygt ville jeg gerne gøre noget med. Og det skulle ikke være noget med at stå ved siden af og sige ‘Nu skal I gå af Facebook, og nu skal I lade være med at tro på alt det der’,” siger Kristoffer Ørum. I stedet dykkede han ned i frygten for at se, hvilke nye mytologier, der kunne vokse ud af den. “Så jeg tog krebsen og sagde ‘Okay, så tror jeg på den’. Jeg tror på, der findes en signalkrebs, som invaderer os og udsender trådløse signaler. Jeg blander idéen om naturinvasion, frygten for fremmede folkeslag og frygten for 5G,” fortæller han.
Kristoffer Ørum som signalkrebs.
Foto: Kristoffer Ørum
Fra udstillingen 'Djurs Øhav' på Kunsthal for Maritim Æstetik.
Foto: PR-foto - Kunsthal for Maritim Æstetik / David Stjernholm

Har lavet en falsk EU-rapport

“Der er en masse former for angst, som ligger og ulmer sammen. Det bruger jeg som sådan et netværk,” siger han. Signalkrebsprojektet har mange tråde og knopskydninger, der lever på forskellige platforme, som Kristoffer Ørums Instagramprofil, der vrimler med fake news om signalkrebsen. “Jeg har også lavet en falsk rapport fra EUs naturstyrelse om signalkrebsen. Så der er mange spor, som forhåbentligt gør det uklart, hvor projektet stopper og ”virkeligheden” begynder,” forklarer Kristoffer Ørum. Han kan godt lide, at projektets udstrækning bliver lidt uldent , som han siger. Det er kendetegnende for konspirationsteorier, at de muterer og indoptager nye elementer, som kan forklares i lyset af konspirationsteoriens præmisser, og sådan må signalkrebsprojektet også gerne udvikle sig.

Kristoffer Ørum tror, at konspirationsteorier appellerer, fordi de er nemme at tro på. “Det er rart at have en ond person, man kan pege på og give skylden, i stedet for den komplicerede realitet, hvor der ikke rigtigt er nogen, der har kontrol, og tilfældigheden hersker. Konspirationsteorierne har en drøm om, at der findes en årsag i verden,” siger han.
Fra udstillingen 'Djurs Øhav' på Kunsthal for Maritim Æstetik.
Foto: PR-foto - Kunsthal for Maritim Æstetik / David Stjernholm
Fra udstillingen 'Djurs Øhav' på Kunsthal for Maritim Æstetik.
Foto: PR-foto - Kunsthal for Maritim Æstetik / David Stjernholm

Utopi i en østers

Signalkrebsen er ikke det eneste skalddyr i Kristoffer Ørums mytologiske digitale verden. I Grenaa ligger udstillingsstedet Kunsthal for Maritim Æstetik og her spiller østers hoverollen i Kristoffer Ørums udstilling ‘Djurs Øhav’. Da han blev inviteret til at lave en udstilling til kunsthallen købte han en tyk bog om Kolindsund, som er en tørlagt sø på Djursland. “Men jeg kom aldrig videre end første kapitel, som handlede om østers i stenalderen, fordi så kørte associationerne allerede derudad,” fortæller han.

Inspireret af filosoffen Jeremy Benthams utilitaristiske tanke om, at det bedste liv, må være det, hvor man har mere fornøjelse end smerte, begyndte Kristoffer Ørum at forestille sig en utopisk fremtid, hvor man lever idylliske, langsomme liv som østers. “At være en østers, som ligger på sin østersseng og lever flere hundrede år, åbner sig lidt engang imellem og spiser noget phytoplankton og lukker sig igen og nyder livet, det lyder jo langt mere nydelsesfuldt end det her komplicerede menneskeliv, hvor vi jagter rundt efter koncerter og oplevelser for at føle nydelse,” siger Kristoffer Ørum.

I projektet forestiller Kristoffer Ørum sig en bedre fremtid, efter klimaapokalypsen, hvor Kolindsund igen er oversvømmet, og vi lever i østers, ligesom campingvogne. “Jeg prøvede at tage østersens parti og sige, at det egentlig også har en værdi at blive ét med sine omgivelser. At opgive de der multimodale oplevelser og gå efter noget mere simpelt,” forklarer han. Hvor projektet med signalkrebsene handler om frygt, handler ‘Djurs Øhav’ om utopier. “Men jeg synes også, utopier kan være ubehagelige. De er ikke kun rare. De bliver let totalitære. Så skal man lige pludselig blive til en østers, og har man lyst til det?” siger han.
Fra udstillingen 'Djurs Øhav' på Kunsthal for Maritim Æstetik.
Foto: PR-foto - Kunsthal for Maritim Æstetik / David Stjernholm
Fra udstillingen 'Djurs Øhav' på Kunsthal for Maritim Æstetik.
Foto: PR-foto - Kunsthal for Maritim Æstetik / David Stjernholm

Hopper med på paranoiaen

Når Kristoffer Ørum lader associationerne knopskyde og opbygger projekter omkring dem, er han inspireret af den spanske surrealist Salvador Dalís paranoidt kritiske metode. Her forsøger man at lade paranoiaen køre og hopper på den, i stedet for at rationalisere sig ud af den. “Hvis man ser et ansigt i himlen, siger man ikke ‘Ah, det var nok bare mig’. Man siger ‘Der er et ansigt deroppe!’,” uddyber Kristoffer Ørum. Med den surrealistiske strategi vælger han derfor at tro på associationerne og se, hvor langt det kan tage ham. Tidligere har han for eksempel lavet udstillingsprojektet ‘Putins næse’. Her lod han sig køre ud ad en associationsrække, der ledte ham fra rødbeder i en indkøbspose, til sin russiske mormors næse, til Vladimir Putins næse og førte til overvejelser som national identitet, ansigtsgenkendelsesteknologier og den omdiskuterede pseudovidenskab frenologi.
Fra udstillingen 'Putins næse' på Møstings Hus.
Foto: PR-foto - Møstings Hus / Palle Bo Nielsen
Fra udstillingen 'Putins næse' på Møstings Hus.
Foto: PR-foto - Møstings Hus / Palle Bo Nielsen

Kunst er ikke for alle, og det er okay

I mange værker går Kristoffer Ørum ind i diskussioner med nogle tunge filosofiske traditioner. Derfor kan hans projekter også virke uigennemskuelige uden den rette forhåndsviden, og det er han selv fuldt ud bevidst om. Han beskriver kunst som en subkultur, ligesom graffiti-, eller hackermiljøerne, som han tidligere har færdedes i. Det er et lukket system med sine egne tegn og begreber, som kun taler til en meget indforstået gruppe. “Jeg mener, der er noget at vinde ved at erkende, at der er nogle koder. Selvfølgeligt synes jeg, at man skal prøve at gøre koderne forståelige for så mange som muligt, men jeg ved også godt, at koderne henvender sig til nogle, som har en forhåndsviden,” siger Kristoffer Ørum. Han påpeger, at kunst er sjovest, hvis man kan se referencerne. “Udvekslingen bliver rigere, hvis man kender kunsthistorien og kan spille mine ting op imod noget andet,” uddyber han.

Han synes, det kan være problematisk ikke at ville erkende at kunsten ofte er et lukket system, og insistere på, at al kunst er for alle. “For man kan jo faktisk ofte slet ikke læse teksten på væggen, hvis man ikke er en del af miljøet,” siger han og understreger, at det faktisk er helt i orden sådan. “Jeg oplever også, at sport er en lukket verden for mig. Jeg er helt ligeglad med fodbold og forstår dybest set ikke, hvorfor det har sådan en stor plads i verden. Jeg synes det er virkelig kedeligt, men det er okay. Det er jo bare en anden nørdet verden,” siger han.

“I stedet for at alt skal være for alle, synes jeg egentlig, det er rigtig godt, at der findes forskellige kamre, hvor vi kan tænke forskelligt,” siger Kristoffer Ørum og uddyber, at hvis man erkender, at man befinder sig på et lille nørdet område, bliver det også nemmere at række ud og forklarer sig til dem, der ikke en del af billedkunstens subkultur.
Fra udstillingen 'Putins næse' på Møstings Hus.
Foto: PR-foto - Møstings Hus / Palle Bo Nielsen
Fra udstillingen 'Putins næse' på Møstings Hus.
Foto: PR-foto - Møstings Hus / Palle Bo Nielsen

En digital billedhugger

Kristoffer Ørum arbejder med digitale teknologier og processer men har på mange måder en klassisk billedhuggers tilgang til arbejdet. Det handler om at have hænderne i materialet for at forstå det. “Jeg bliver nødt til at kigge på routeren, mærke på den og omprogrammere den for at forstå, hvad den trådløse teknologi gør ved mig. Jeg kan ikke bare sidde i min sofa og kigge på routeren og forstå, hvilken påvirkning den har på mig,” fortæller han.

Mange af hans værker, som signalkrebsene i Holstebro, er lavet med 3D-printer. “Jeg synes mediet er interessant, fordi det er skulptur, men uden mit tommelfingeraftryk. Jeg kan ikke bestemme så meget,” siger han. Han har for eksempel lavet 3D-print af en levende krebs, men fordi den bevægede sig, har printet fået alt for mange ben og huller i kroppen. Han har forstørret og airbrush-malet printet. “Men det er egentlig et værk, jeg ikke har bestemt, hvordan skal se ud, men som kommer ud af nogle digitale og håndværksmæssige processer,” siger han.

De digitale processers fejlbarlighed og umiddelbare egenvilje optager Kristoffer Ørum.

“Jeg er blevet meget opmærksom på, at de digitale processer i høj grad er medskabere. Når de laver billeder for os, er de med til at forme, hvordan vi opfatter verden, og hvordan vi agerer,” siger han. På den måde mener han, at de digitale mediers medskaben egentlig ikke er så anderledes end den måde, dyr og planter også er medaktører. De har alle en position og en agens, der gør noget ved vores færden i verden.
Fra udstillingen 'Djurs Øhav' på Kunsthal for Maritim Æstetik.
Foto: PR-foto - Kunsthal for Maritim Æstetik / David Stjernholm
Fra udstillingen 'Djurs Øhav' på Kunsthal for Maritim Æstetik.
Foto: PR-foto - Kunsthal for Maritim Æstetik / David Stjernholm

Næser, krebs, østers eller hvad det nu måtte være

Kristoffer Ørums udstillinger rummer en masse elementer, som lægger spor ud, men der er ikke noget samlende udsagn, som man kan overskue det hele ud fra. Det handler om proces og om en måde at tænke på. “Det er et formelt greb, hvor jeg kan tage udgangspunkt i næser, krebs eller østers, eller hvad det nu måtte være, og bruge dem som en prisme til at sige noget om verden igennem,” forklarer han.

For Kristoffer Ørum er grebet en måde at adressere nogle af tidens største diskussioner, som han synes, vi har en tendens til at køre fast i. Det handler om identitet, klima, økologi og teknologi. Projekterne er et forsøg på at tale om tingene på en anden måde, end han normalt selv ville. “Mere end et udtryk for, hvad jeg tænker, er det et udtryk for, at jeg prøver at tænke mig et nyt sted hen,” siger han. “Ellers så står jeg der, hvor jeg altid står, og diskuterer med nogle andre, som står, hvor de altid står, og vi kommer ingen vegne. Mine udstillinger er et forsøg på at løsne nogle af de der fastfrosne situationer lidt op.”

Fakta:

Kristoffer Ørums soloudstilling ‘Djurs Øhav’ kan opleves på Kunsthal for Maritim Æstetik i Grenaa frem til den 12. december.

Gruppeudstillingen ‘Navigeringer’ kan opleves på Holstero Kunstmuseum frem til den 17. januar 2021.

Kristoffer Ørum (f. 1975) bor og arbejder i København. Han er uddannet ved Det Kongelige Danske Kunstakademi (1999-2006) og Goldsmith University i London (2002-2003). Han har udstillet på en lang række gallerier, kunsthaller og museer i ind- og udland.
Del på facebook
Facebook

Julie Margrethe Nyrup

Kulturjournalist
Julie Margrethe Nyrup er uddannet cand. mag. kunsthistorie med bachelor i Æstetik og kultur og Museologiske studier. Hun er museumsnørd og holder altid øje med, hvad der sker på den danske udstillingsscene. Hun er vild med det meste, men synes især det er fedt når kunsten trækker tæppet væk under gængse fortællinger og gør opmærksom på alternative perspektiver og oversete strukturer.
Se Julies artikler her →
Feature artikler
Kulturspind magasin - på gaden nu
Kulturmagasinet Fine Spind
Skovgaardsgade 3
8000 Aarhus C
Tlf: 25826669
SE-nr.: 35797602

Pressemeddelelser og andet sendes til:
info@finespind.dk

Kontakt om annoncering:
annoncer@finespind.dk
Kulturmagasinet Fine Spind
Skovgaardsgade 3
8000 Aarhus C
Tlf: 25826669
SE-nr.: 35797602

Pressemeddelelser og andet sendes til:
info@finespind.dk

Kontakt om annoncering:
annoncer@finespind.dk

Alle artikler - copyright © Fine Spind
Alle artikler - copyright © Fine Spind