Peter Land er den første mand på Kvindemuseet
Billedkunstneren Peter Land er aktuel med udstillingen Dagens Helt om køn og maskulinitet på Kvindemuseet. Som teenager blev han nægtet en kop kaffe på grund af sit køn, men i dag ser han en fælles bevægelse, hvor kønnene sammen gør op med stereotype kønsroller.
Hvad laver en udstilling om mænd på et kvindemuseum? spørger du måske. Og svaret er, at Kvindemuseet i Danmark siden 2016 har været et museum for ‘kønnenes kulturhistorie’. Dagens Helt er således udtryk for museets udvidede ansvarsområde, og udstillingen efterfølges af en udstilling om kvinder og én om queers.
Museumsinspektør Julie Rokkjær Birch fortæller, at Peter Lands produktion handler om køn set fra et mandeperspektiv – og dermed er han et oplagt valg til deres udstilling om mænd. Og Peter Land selv føler sig beæret over at være den første nutidige mandlige kunstner, der udstiller på Kvindemuseet.
Med titlen Dagens Helt ønsker han at spørge, hvordan en helt ser ud i dag. “Vores gamle opfattelse af, hvordan en helt skulle se ud, det er jo sådan noget som James Bond. Men den helterolle eller manderolle har vi jo været i gang med at gøre op med rigtig længe,” forklarer han.
Men der er ikke noget galt i at optræde heltemodigt, understreger han: “Hvis der er en eller anden, der får et hjerteslag i metroen, og man kan finde ud af at bruge en hjertestarter – jamen så, fedt! Det skal der jo ikke være noget negativt forbundet med.”
Derimod ønsker han at sætte spørgsmålstegn ved de stereotype mande- og kvinderoller, som han mener, begrænser begge køn.
Julie Rokkjær Birch.
Copyright Kulturmagasinet Fine Spind
Kønsdebat – for alle køn
“Det er så vigtigt at have alle køn med,” erklærer Julie Rokkjær Birch. “Mit mantra er, at vi allesammen er forskellige, men at ligestilling mellem kønnene – det er for alle køn!” Ligesom progressive mænd kæmpede for kvindernes stemmeret i 1915, ønsker Kvindemuseet en fælles bevægelse: “Vi ønsker virkelig en bred, bred samtale, hvor alle køn er med.”Hun mener, at kønsdebatten kan blive betændt, fuld af modsætninger og kamp: “Det er meget vigtigt for os retorisk at gøre op med ordet ’kamp’ for det første. Og så er det vigtigt at åbne op og skabe forståelse og identifikation.”
Peter Land erindrer en episode fra sin teenagetid i Odense: “Jeg var ude og gå en tur og havde lyst til en kop kaffe. Jeg så en café, der hed Kvindebogcaféen Basviola, og tænkte: ‘Der går jeg da ind og tager en kop kaffe’. Nej, dét skulle jeg ikke, det var bare: ‘Ud!’”
På kvindecaféen snakkede kvinderne om, hvordan de gerne ville forandre tingene. Men mændene blev ikke rigtig inddraget. Peter Land ser i den forbindelse sin invitation til at udstille på Kvindemuseet som et godt tegn: “Nu er det ikke længere drengene mod pigerne. Nu er det drengene og pigerne sammen – mod sig selv! Mod alle de konstruktioner, vi har oppe i hovedet, og som har tyranniseret os i rigtig mange år.”
Når fundamentet forsvinder
Peter Lands værker fremstiller ofte mænd, der ikke lever op til de klassiske maskuline idealer. Eksempelvis forsøger en mand med blå glitrende laméjakke at sætte sig på en barstol, som han bliver ved med at falde ned fra i videoværket Pink Space (1995). Peter Land spiller selv manden, der aldrig når længere i sit entertainer-show end til at mislykkes med at sidde på stolen.“I nogle af de ældre videoer tillader jeg mig virkelig at være den kiksede mand,” fortæller han. “Tillader mig at vise mig selv fra nogle sider, hvor jeg taber ansigt, hvor jeg mister kontrollen, hvor jeg er ude af balance.”
I disse år kan nogle mænd føle sig hægtet af, beretter han. Hvor kvinderne har omdefineret kvinderollen med syvmilestøvlerne på, er de selv luntet lidt efter. De er blevet usikre på deres identitet: “Hvis hele fundamentet under den maskuline identitet – det vi hidtil er blevet opdraget med – lige pludselig er væk, så hænger man der og svæver frit i luften og håber bare på, man lander på benene igen.”
Slap stick og alvor
I videoen Step Ladder Blues (1995) falder en uheldig mand (atter spillet af Peter Land) gentagne gange ned fra en malerstige. Den evige gentagelse får Peter Land og Julie Rokkjær Birch til at sammenligne ham med Sisyfos, der i den græske myte dømtes til at trille en sten op ad et bjerg, blot for at se den trille ned igen.
I modsætning til Sisyfos er der dog et komisk aspekt ved Peter Lands klodsede mænd, såvel som ved flere af hans øvrige værker. Ifølge Julie Rokkjær Birch kan det komiske åbne op for nogle dybere erkendelser. I første omgang griner man, men så bliver det ubehageligt: “På et eller andet tidspunkt begynder det der slap stick at blive absurd, og det bliver også tragisk, og man får virkelig ondt af manden til sidst, fordi han bare bliver ved med at falde og falde og falde.”
Med en humoristisk, afvæbnende tone kan man indfange publikum og skabe identifikation – “og så bliver det ellers hårdt og vedkommende og bevidsthedsgørende på et eller andet tidspunkt,” siger hun.
Manden som køn
Ifølge filosoffen Albert Camus er Sisyfos en fri mand, fordi han er bevidst om sig selv, fortæller Julie Rokkjær Birch. Og med Dagens Helt ønsker Kvindemuseet at skabe bevidsthed om manden som køn. Mænds køn har nemlig været så godt som usynligt, forklarer hun og henviser til filosoffen Simone de Beauvoirs udsagn om, at manden er mennesket, mens kvinden er kønnet.“En mand behøver aldrig at præsentere sig selv som mand, det går man bare ud fra. Men kvinden har altid sit køn på slæb, har altid det her præfiks. Man siger også ‘en kvindelig kunstner’, ‘en kvindelig trommeslager.’”
Kvinders kunst kaldes også undertiden ‘kvindekunst’, fortæller Peter Land, mens ingen nogensinde taler om ‘mandekunst’. Han er ikke begejstret for betegnelsen ‘kvindekunst’: “Hvis der tilfældigvis er 20 kvinder, der udstiller sammen på det samme udstillingssted, og der ikke er nogen mænd med, så er det stadigvæk en kunstudstilling. Færdig! Og de værker, der hænger der, skal vurderes som individuelle udsagn og ikke som et udtryk for seksualiteten eller whatever.”
Noget om helte
På latin er en helt en mandsperson, der er overlegen både i ånd og legeme. Og i den græske mytologi er helten halvt gud og halvt menneske, fortæller Julie Rokkjær Birch. “Og det er ret svært at efterleve i virkeligheden.” Hun uddyber: “Man har på den ene side et ideal – et metanarrativ om maskuliniteten – som er det her overmenneske, som manden måske mere eller mindre har at stræbe efter. Og så har man virkeligheden, hvor manden selvfølgelig altid er dømt til at fejle, for du kan aldrig blive halvgud. Og det er lige præcis det, som de her værker af Peter Land tydeliggør så fint, det her fald.”Faldet kan dog også manifestere sig som en protest: For eksempel er videoværket Peter Land d. 5. maj 1994 inspireret af 1990’ernes bølge af kropskultur, hvor alle skulle ned i workout-centret og bodybuilde, fortæller Peter Land. I videoen danser han nøgen rundt foran et videokamera, langt fra fitnessæstetikkens kontrollerede kropsideal. “Jeg levede overhovedet ikke op til de der idealforestillinger om, hvordan en mand skulle se ud – og jeg ville altså også have lov at være her!”
Relaterbare (anti)helte
En antihelt kan være lettere at identificere sig med end en traditionel helt. Og det er svært ikke at opfatte mændene i Peter Lands værker som en slags antihelte; de er i den grad genkendelige.
Peter Land har oplevet, at mænd har stået foran hans værker og smilet lidt i skægget og sagt, at det dér kunne de godt genkende – selvom det måske ikke lige var noget, de havde lyst til at fortælle andre.
“Alle har jo oplevet at stå i situationer, hvor man gerne ville projicere én ting ud, og så går det galt, og man kommer til at projicere noget helt andet ud. Det bliver kikset, og den der tjekkede facade krakelerer. Alle har prøvet det.”
Kunsten udfordrer vanetænkningen
Med sin kunst sætter Peter Land spørgsmålstegn ved forventningerne til mænd og kvinder: “Hvad er det for nogle skabeloner, vi prøver at trække ned over hovedet på hinanden – og vil jeg finde mig i det?” spørger han. Han mener, at de mandlige stereotyper kan være lige så tyranniserende og slavebindende som de kvindelige; som en slags fængsel, han gerne vil bryde ud af. Og her kan kunsten hjælpe: “Kunsten kan tage nog-le af vores vaneforestillinger – billederne vi har af os selv og af virkeligheden – og stille nogle modbilleder op. Den kan udfordre de der forestillinger om, hvordan tingene skal være, og sætte spørgsmålstegn ved dem – og derved forhåbentlig få folk til at overveje: Kunne det være anderledes? Bør det være anderledes?”Kunsten påvirker os på en meget direkte og umiddelbar måde, mener Peter Land. For det visuelle går uden om vores rationelle overvejelser og kan af og til pege noget ud for os, som ligger uden for tale- og skriftsprogets domæne. “Kunsten kan være utrolig effektiv, hvis man går til den med et åbent sind.”
Historiens bølger
Historien bevæger sig op og ned i bølgedale. Mønstre gentager sig, og perioden lige nu minder Julie Rokkjær Birch om 1970’erne, hvor kønsdebatten eksploderede. Udviklingen kan gå både fremad – og tilbage. Eksempelvis ligger Danmark nr. 14 på World Economic Forums måling af gender gap men har tidligere været mere ligestillet, påpeger hun. Derfor er hun også optaget af, hvordan vi kan rykke os længere, i stedet for hele tiden at bevæge os frem og tilbage, frem og tilbage – som Sisyfos.Kvindemuseet har nemlig et aktivistisk sigte: De vil skabe en bedre og mere ligestillet verden. Julie Rokkjær Birch mener i den forbindelse, at bevidsthed omkring tingenes tilstand samt om vores egen historie kan virke frisættende og gøre, at vi flytter os. “Det er hele tiden et sigte mod fremtiden men med dybe rødder i fortiden.”
Med udstillingen Dagens Helt ønsker Kvindemuseet at invitere til debat – for alle køn. Og Peter Land deltager hellere end gerne i kønsdebatten med sine værker: “Jeg tror ikke på, at kunsten kan ændre det hele – men den kan da hvert fald være med til at skubbe bagpå i, hvad jeg synes, er den rigtige retning.”
Fakta:
Dagens Helt, der kan opleves på Kvindemuseet i perioden 30. januar-28. april 2019.Kvindemuseet i Danmark blev grundlagt i 1982 og har siden 2016 været et museum for ’kønnenes kulturhistorie’.
Peter Land (f. 1966) er billedkunstner med en lang række udstillinger bag sig i både ind- og udland. Julie Rokkjær Birch er museumsinspektør og har kurateret udstillingen.