Ny bog om livet som dovenkrop i en voksenverden

Ny bog om livet som dovenkrop i en voksenverden

Alt det andet Skrevet af: Mathias Guldberg 02 Sep 2020
Del på facebook
Facebook

Ny bog om livet som dovenkrop i en voksenverden

Forfatter, punker og tegneserieskaber Andreas Hansn har skrevet ’Dovenkroppen i modvind’ – en humoristisk og bittersød fiktiv dagbog om at være dovenkrop og ude af trit med voksenverdenen. Bogen er også en skildring af kvarteret Katrinebjerg i Aarhus
”Jamen dovenkroppen, det er jo mig”, fortæller Andreas Hansn under en kobberlampe ved et brunbejdset bord på Agners Bodega, den lokale som de kalder den, i Katrinebjerg. Han tager et sip af sin porter, og forklarer hvad en dovenkrop er:

”Dovenkroppen er en, som er doven, og lidt bange for ting. Han tør ikke konfrontere chefen og vil altid hellere bare ligge i haven. Jeg arbejdede engang på et kontor, hvor jeg lagde mig ind på et badeværelse med gulvvarme for at sove i arbejdstiden. Jeg skyndte mig tilbage, da jeg vågnede ved, at de andre snakkede om mig”.
Foto:
Se store billeder her →
Andreas Hansn sammen med sit band Singvogel, som ofte har optrådt sammen med digter Peter Laugesen. Det er Peter Hansn med hatten.
Episoden skildres i digtet ’Dovenkrop’, hvis fire sidste vers er en slags programerklæring for livet som voksen dovenkrop:

jeg gider ikke bøvl
og jeg gider ikke have skældud
jeg er ikke meget for voksne
jeg er 47 år

I bogen har Andreas Hansn i et genrehybridt dagbogsformat med både digte, historier og weird fiction ønsket at beskrive, hvordan tilværelsen erfares af fortælleren dovenkroppen i en verden, hvor chefen og livets forpligtelser presser sig på, mens han bare helst vil have ro og fred.

Umulig voksensnak

Selverklæret dovenkrop Andreas Hansn er klædt i en åben, blå skjorte med leopardtryk og har en cowboyhat på hovedet. Han læner sig tilbage og uddyber, hvad der ligger i dovenkroppens dårlige forhold til sin chef. Chefen er en figur, der går igen i mange af bogens tekster, og repræsenterer voksenverdenen. Han er et billede på den voksne, der har styr på det hele, og taler et særligt voksensprog, forklarer Andreas Hansn:

“For det første kan jeg ikke forstå det sprog, de taler. Jeg leder som en rasende efter nogle af de fraser, man sådan kan sige, mens jeg begynder at svede lidt. Men meget af det, der bliver snakket om, interesserer mig slet ikke. For eksempel, når de begynder at snakke om bolig og økonomi.”

Han forklarer, at en dovenkrop bedst kan lide at tage tingene med ro og i yderste konsekvens ikke tage ansvar for noget som helst, men blot dandere rundt. Lægge mærke til skægge ting på gaden og lede efter lommer af velbehag midt i tumulten, som der står i digtet ’Dovenkrop’:

“Nyheder, regninger og tidsplaner presser sig alt sammen på inde i hovedet. Og fordi dovenkroppen er dårlig til at håndtere det, så bliver presset desto større. Så han leder efter de timer, hvor han kan glemme regningerne, og bare lægge sig ind under en dejlig syrenbusk,” fortæller Andreas Hansn.
Foto: Privat foto / Singvogel
Se store billeder her →
Peter Hans i front med Singvogel til en koncert.
Mennesket er et plastikkrus

’Dovenkroppen i modvind’ rummer også betragtninger over, hvordan fortælleren oplever sig selv som en ting i verden, der deler samme lunefulde skæbne som simple ting eller dyr. For eksempel i digtet G1, hvor dovenkroppen føler et slægtskab med et plastikkrus, der suser henad gaden:

“Der skramlede et plastikkrus hen ad gaden

brisen var mild, men den blege kop var let nok til at vinden kunne få fat

det var et glimrende syn og en glimrende lyd

jeg var der selv og følte en vis forbundethed med kruset”

Andreas Hansn fortæller, at mennesket i hans optik er et fnug mellem himmel og jord, der bliver kastet ind i verden: “Så hænger man bare der,” siger han med et smil og slår ud med armene, mens popmusik i dur brager ud af jukeboksen ved siden af.

Han synes, ligesom sin inspirationskilde H.P Lovecraft, at det er sjovt at eksperimentere kunstnerisk med et weird kosmisk blik på menneskets tilværelse som en surreel størrelse. Ligesom dovenkroppen, der i bogen betragter mærkelige harer, byræve og sølvfisk og kigger efter UFO’er på himlen over Katrinebjerg.

Derfor er livet heller ikke kun en fest for dovenkroppen, der i flere af bogens tekster beskriver følelsen af tungsind i et kvarter, hvor det altid blæser og regner. Livet er en tragikomisk størrelse, mener Andreas Hansn:

“Livet er ligesom et godt meme. Kender du det med hunden, der sidder i et brændende hus og drikker sin kaffe og siger ’this is fine’? Sådan er tilværelsen”.
Foto: Andreas Hansn
Se store billeder her →
På den lokale i Aarhus N. Andreas Hansen til højre.

Et sammensat kvarter

Dovenkroppens liv på trods indrammes i bogen af et portræt af det kvarter, som Andreas Hansn nu bor i på 22. år. Punksanger og journalist Thomas Nygaard har indfanget kvarterets atmosfære gennem sorthvide fotos af lokale skikkelser og bygninger. Et kvarter, der med små skæve veje, labyrintisk snor sig om sig selv. For eksempel handler teksten ’Labyrint’ om, hvor svært det er at finde ned til Agners, den lokale bodega. Man skal altid bare gå i retning af Fakta, lyder tekstens råd.
Andreas Hansn synes, at kvarteret har sin egen sjæl og identitet, og forklarer det med en anekdote, om engang han stod på en legeplads i kvarteret, på toppen af en bakke, og kiggede ud over byen:
”Jeg opdagede, at der var så mange gemte verdener. Katrinebjerg er jo både et arbejderkvarter og et villakvarter. Det er et meget sammensat område”.
Andreas Hansn kigger tværs gennem lokalet mod baren, hvor nogle stamgæster er stimlet sammen, og fortæller at han, ligesom dovenkroppen, godt kan lide at betragte kvarterets særheder: ”Noget af det bedste, jeg ved, er at gå forbi steder, hvor gardinerne er trukket for, men man kan se på lyset, at der foregår noget derinde. Om det så er ganske uskyldigt, det der foregår derinde, eller det er en hemmelig torturkælder, det er egentlig ligegyldigt. Det er mysteriet, der er det interessante.”


Læs også: En fod i Singvogel eller en fod i graven - INTERVIEW med bandet Singvogel

Fakta:

Dovenkroppen i Modvind er udkommet på forlaget Gymnoten.

Forfatter Andreas Hansn debuterede i 1990 med skrammel-punk-folk gruppen Vildensky, som i 2001 blev til Singvogel og har udgivet flere albums. Siden 2006 har han optrådt med spoken word og udgivet adskillige tegneserier.
Del på facebook
Facebook

Mathias Guldberg

Skribent

Mathias er uddannet bachelor i litteraturvidenskab og idéhistorie. Han studerer til cand.public på Aarhus Universistet.

Han er særligt optaget af kultur, der stiller filosofiske spørgsmål til eksistensen. Derudover har han en forkærlighed for lyrik og outsiderkunst.

Se Mathiass artikler her →
Feature artikler
Kulturspind magasin - på gaden nu
Kulturmagasinet Fine Spind
Skovgaardsgade 3
8000 Aarhus C
Tlf: 25826669
SE-nr.: 35797602

Pressemeddelelser og andet sendes til:
info@finespind.dk

Kontakt om annoncering:
annoncer@finespind.dk
Kulturmagasinet Fine Spind
Skovgaardsgade 3
8000 Aarhus C
Tlf: 25826669
SE-nr.: 35797602

Pressemeddelelser og andet sendes til:
info@finespind.dk

Kontakt om annoncering:
annoncer@finespind.dk

Alle artikler - copyright © Fine Spind
Alle artikler - copyright © Fine Spind