Edvard Munch og den romantiske tuberkulose i grum tegneserie - INTERVIEW

Edvard Munch og den romantiske tuberkulose i grum tegneserie

Imens tegneserieskaber Rikke Villadsen var lukket inde i et sommerhus i foråret, begyndte hun at tegne Edvard Munchs angstfyldte sygdomsbilleder. Med gamle børnetusser frembragte hun et helt univers, som her blevet til bogen ‘Tuberculosis 2020’
InterviewLitteraturSkrevet af: Julie Margrethe Nyrup29. okt 2020
Da coronavirusset ramte Danmark i foråret 2020, og satte alt og alle i stampe, flygtede tegneserieforfatter Rikke Villadsen, som så mange andre, til et sommerhus udenfor byen. Ængsteligheden spredte sig hurtigere end virusset selv, og enden var nær. Sådan føltes det i hvert fald for Rikke Villadsen. Imens hun ventede på jordens undergang, kom hun til at tænke på den norske kunstner Edvard Munch og den dødsangst, han skildrede, dengang tuberkulosen havde sit greb om Europa i slutningen af 1800-tallet.

Rikke Villadsen har for vane at stjæle med arme og ben. Hun tager fat i gamle gennemtærskede genrer, vælter dem igennem sin surrealistiske maskine og spytter dem ud med nye vinkler og spydige kommentarer. I sit sommerhuseksil kom hun, næsten ved et tilfælde, til at give Edvard Munchs dystre sygdomsbilleder en tur. Ud kom en syret, tragikomisk tegneserie med både dødsangst, gudsfrygt, cancan og analsex med titlen ‘Tuberculosis 2020’.
Foto: Søren Lynggaard
Foto: Rikke Villadsen

‘Munch-fra-hukommelsen’

Rikke Villadsen havde et par år forinden besøgt Munch Museet i Oslo. Sammen med hendes to børn fandt hun efterfølgende på en leg, hun kalder ‘Munch-fra-hukommelsen’. På museet fik de udleveret nogle klistermærker med udsnit af Munch-malerier, som de efter besøget satte sig med i en park og forsøgte at tegne videre på efter hukommelsen.

Da pandemien brød ud og Rikke Villadsen sad i sommerhuset og følte apokalypsen komme krybende, vendte Munchs mørke sygdomsunivers tilbage til hende. Hun begyndte for sjov at tegne maleriet ‘Døden i sygeværelset’, som hun huskede det. “Det føltes enormt befriende at lave det der meget dystre ansigt, den mørke skygge og angsten. Ved at kaste mig over Munchs univers forløste det noget af min egen ængstelighed,” fortæller Rikke Villadsen. Tegningen blev startskuddet til bogen ‘Tuberculosis 2020’, men til at begynde med tegnede hun først og fremmest for sig selv.
‘Døden i sygeværelset’, fra 1893, skildrer Edvard Munchs familie, som er samlet omkring søsteren Sophies dødsleje. Sophie sidder på stolen i baggrunden. Søsteren Inger, som kigger frem, var Rikke Villadsens inspirationskilde til karakteren Judith.
Foto: Nasjonalmuseet Høstland Børre
Foto: Rikke Villadsen

Dødsangst og en bøn om analsex

Tegning efter tegning arbejdede hun sig ind i sit eget Munch-univers og udviklede karakteren Judith og hendes dominerende ægtemand. Parret har været gift i tre måneder, men nu er den unge kvinde blevet ramt af den én af dødeligste sygdomme i Munchs levetid, tuberkulose. “Det er Guds vilje”, siger manden i karakterernes første dialog, hvorefter han kaster sig bedende på knæ foran den ligblege Judith; “Vil du have analsex, før du går bort?”.

Rikke Villadsen lagde løbende tegningerne på Instagram og her blev analsexanmodningens brud med de tilknappede karakterers stivhed et instant hit. “Der opstod, bare noget helt vildt sjovt! Det kan man jo slet ikke i den kontekst, i de der gamle dage, med de helt stramme kjoler i det der stagnerede, sorgfulde og meget tunge univers. Og så lavede jeg sådan en joke - det morede mig! Så var jeg jo nødt til at fortsætte,” griner Rikke Villadsen.

De heftige farver, karaktererne og de mørke skygger, som slynger sig omkring dem, er inspireret af Edvard Munch. Men Rikke Villadsen forvrænger og forvrider Munchs billedverden i sin egen fortælling om den unge Judith, som stille udslettes af sygdom, men også af rollen som den underkastede hustru. Rikke Villadsen rager til sig fra forskellige billedverdener og hun blander både Anna Ancher, cancan-dansere og ret så eksplicitte sexscener ind i sit eget Munch-univers. “Jeg har tilladt mig at være lidt anarkistisk. Det må man godt som tegneserietegner,” siger hun.
Foto: Rikke Villadsen

Fucker op i de gamle klichéer

Det er en frihed, hun ofte har taget sig i sine tegneserier og grafiske romaner. “Tegneserien er et fantastisk medie, fordi man hele tiden kan kommentere på genren. Man kan, på en både poetisk, satirisk og kritisk måde, forholde sig til de konstruktioner, der er i vores fortællinger,” siger Rikke Villadsen, som ofte tager fat i de mest fortærskede genrer i branchen. “Jeg tager fat der, hvor jeg kan se en tydelig kliche, hvor jeg kan gå ind og fucke lidt op i nogle sociale konstruktioner.” I 2014 udgav Rikke Villadsen for eksempel sit bud på en westerntegneserie, ‘Et knald til’. Her møder vi en kvinde, som ligger og ruller rundt på en seng med blottet skød og strittende bryster, imens hun drømmer om at være præriens slemmeste actionhelt:

“Et skud? Og hvem har så skudt? Kunne det være.. en mand? Jo, der er han! Med hest og revolver og saddel mellem benene. Åh, suk! Wow, alt det han kan. En mand! Hvis bare jeg var sådan! Hvis jeg var en mand, behøvede jeg ikke at ligge her med halvåben mund og vente,” siger kvinden og drømmer videre om et liv fuld af testosteron og handling.

Rikke Villadsen prøver altid at finde nye måder at fortælle de klassiske historier på. “Det er også derfor jeg kaster mig over genrer, hvor kvindefiguren traditionelt bliver fortalt meget entydigt. Der er næsten ingen plads til hende,” siger Rikke Villadsen. Hun fortæller, at hun altid tager fat i de klichéfyldte fortællinger med kærlighed, “men jeg frastødes også lidt af dem og deres forudsigelighed,” siger hun samtidigt. “Jeg vil også gerne prøve at sparke lidt til min egen forudsigelighed og skubbe mig selv et sted hen, hvor jeg ikke kan bunde. Jeg vil gerne være lidt på skideren og så være nødt til at redde det.”

Papiret må gerne have rødvinspletter

Rikke Villadsens billedverden er ikke kendt for det pæne og polerede. Tværtimod. Når Rikke Villadsen tegner og fortæller er det befriende upænt og fuld af overraskende drejninger. Derfor var det ikke en forhindring, at de eneste tegneredskaber, hun havde til rådighed, da hun kastede sig over Edvard Munch i sit sommerhuseksil, var en notesbog med tynde linierede sider og en stak gamle børnetusser. “Ikke nok med at det ikke var mine billeder, det var også det billigste papir og de billigste tusser. Og det gjorde, at det slet ikke skulle være noget. Det skulle bare være mig, som fik lov at hygge mig,” fortæller Rikke Villadsen. Det endte alligevel med at blive til noget. Tegningerne samlede sig til en historie, som er udgivet i samme format og udtryk, som notesbogen fra sommerhuset - komplet med skitser, noter og farve, som er blødt igennem de tynde, linierede sider.

Inden hun satte sig med børnetusserne havde hun i lang tid haft en slags tegneblokade, efter hun i efteråret 2019 udgav den grafiske roman ‘Tatovøren og klitoris’, som hun havde arbejdet på i tre år. Hun fortæller, at hun ofte rammes af en sårbarhed, når hun har sendt et kunstnerisk projekt ud i verden og skal igang med et nyt. “Hvis tegningen bliver sat op på en piedestal og skal være ‘rigtig kunst’ og det bedste, jeg nogensinde har lavet, så stagnerer jeg. Jeg bliver forkrampet. Men hvis papiret har en rødvinsplet i forvejen, løsner det allerede lidt op,” fortæller hun. Derfor skete der noget, da hun sad i sommerhuset og bare legede Edvard Munch med børnetusser. “Efter et stort værk er man ligesom drænet og kan ikke overkomme et nyt projekt. Derfor opstod ‘Tuberculosis 2020’ tegning for tegning, ud af både lyst og nødvendighed. Uden jeg havde planlagt det, opstod en bog,” fortæller Rikke Villadsen. Den nye virkelighed, som coronavirusset konfronterede os med i foråret, gjorde det også nemt for Rikke Villadsen at leve sig ind i den angst, som præger Munchs univers.

Hvem, der dog bare havde tuberkulose

Tuberkulose var en afgørende faktor i Edvard Munchs liv og kunst. Som barn mistede han først sin mor og siden sin søster Sophie til den frygtede lungesygdom. Maleriet ‘Døden i sygeværelset’, fra 1893, skildrer Munchs familie, som er samlet omkring den syge piges dødsleje. Tuberkulose var voldsomt dødelig. Omkring år 1900 var sygdommen skyld i hvert tredje dødsfald i Danmark i aldersgruppen 15-60 år.

Men i kunsten blev sygdommen ofte romantiseret. De lungesvage, som man kaldte de tuberkulosesyge, blev ligblege, feberramte og langsomt tæret væk af sygdommen. Derfor betragtede man dem næsten som en slags æteriske væsner, som var halvvejs mod himmeriget. I billedkunst og litteratur blev sygdommen forbundet med en kunstnerisk følsomhed og listen over kunstnere, som blev ramt af sygdommen er da også lang. Helt op i midten af det 20. århundrede var Asger Jorn så “heldig” at komme med på listen over lungesyge kunstnere. I Paris var det blege, udmagrede, tuberkuløse udtryk ligefrem et mode-statement i starten af 1900-tallet. Det ser man eksempelvis i Henri de Toulouse-Lautrecs skildringer af parisisk natteliv, som sekvenser i Rikke Villadsens tuberkulose-tegneserie også refererer til.

Det andet køn

I Rikke Villadsens ‘Tuberculosis 2020’ er den mandlige figur mærkeligt erotisk optaget af Judiths sygdom. Hendes langsomme forsvinden gør hende til den perfekte hustru, totalt afmægtig og totalt underkastet. Rikke Villadsen fortæller, at karakteropbygningen blandt andet er inspireret af den franske forfatter og filosof Simone de Beauvoirs ‘Det andet køn’, fra 1949. De Beauvoir beskriver, gennem en række cases, nogle tidstypiske ægteskabsproblemer, som ikke ville slippe Rikke Villadsens tanker. “Der var for eksempel nogle virkelig skøre historier, om unge kvinder, som blev meget forskrækkede over deres nye ægtemænds seksualitet. Hele den der afmagt i ægteskabet skulle være en del af historien,” fortæller Rikke Villadsen, som i sin tegneserie fuldstændigt lader den syge Judith udslette under sygdommens og ægteskabets magt. I løbet af bogen støder man på to navne til den unge kvinde; hendes mand kalder hende Judith, hendes mor, som kommer på sygebesøg, kalder hende Sofie. “Det er ikke mange læsere der bemærker det, men det er tilsigtet for at belyse, at de to relationer har forskellige forventninger til hende. Jeg tror, det må være manden, der har fundet på et nyt navn til hende,” forklarer Rikke Villadsen.

“Jeg undersøger noget i mig, som forhåbentlig er mere end mig”

Rikke Villadsen skriver de fortællinger, som hun synes mangler i verden, ofte med udgangspunkt i hendes eget liv. Hun lavede for eksempel børnebogen ‘Bennys far kører tog’, da hun opdagede, at der manglede børnelitteratur om børn, som kommer til verden uden en far i billedet.

“Når man er gravid uden at have en far til barnet, har folk altid en tilsvarende historie... Altså, mængden af historier, jeg skulle høre på, om faderløse børn! Det var faktisk ret utroligt,” griner Rikke Villadsen, som selv var blevet gravid med en mand, hun ikke var i et forhold med. Men hun havde svært ved at finde børnelitteratur med andre familiestrukturer end den klassiske ‘far, mor og børn’. “Så jeg tænkte, at det faktisk måtte være lidt vigtigt. Der skal være børnebøger, som er anderledes,” siger hun.

Når Rikke Villadsen lader sit eget liv sive ind i historierne, er det ikke for at sætte sig selv i centrum. “Det interessante er ikke min egen person, men det at jeg undersøger nogle ting i mig, som forhåbentligt er mere end mig,” siger hun. I ‘Tuberculosis 2020’ har hun på den måde også trukket på hendes egne erfaringer med parforholdsdynamik, selvom bogen ikke er et billede på hendes eget forhold. “Jeg trækker på nogle af de følelser, vi alle sammen har. Så forstørrer jeg dem, eller forvrænger dem. Det er egentlig ligemeget, at det lige præcis er mig, det kommer fra, for det skal jo helst være sådan at det også findes i læseren.”

Fakta:

‘Tuberculosis 2020’ udkom i august 2020. Dialogen er skrevet på engelsk, da tegningerne oprindeligt blev postet på Instagram, hvor Rikke Villadsen har mange internationale følgere.

Rikke Villadsen er født i Aarhus i 1976. Hun er uddannet på Danmarks Designskole i Kolding i 2008, med hovedfag i illustration og sideløbende studier i film- og medievidenskab ved Københavns Universitet.

Rikke Villadsen har blandt andet udgivet de grafiske romaner ‘Ind fra havet’ (2011), ‘Et knald til’ (2014) og ‘Tatovøren og klitoris’ (2019). Bøgerne er også oversat til engelsk og udgivet på Fantagraphics Books.

Hun var i 2014-2018 tegneserieredaktør på Forlaget Basilisk.

 

Facebook
Del på facebook

Julie Margrethe Nyrup

Kulturjournalist
Julie Margrethe Nyrup er uddannet cand. mag. kunsthistorie med bachelor i Æstetik og kultur og Museologiske studier. Hun er museumsnørd og holder altid øje med, hvad der sker på den danske udstillingsscene. Hun er vild med det meste, men synes især det er fedt når kunsten trækker tæppet væk under gængse fortællinger og gør opmærksom på alternative perspektiver og oversete strukturer.
Se Julies artikler her →
Find vores trykte magasin Kulturspind i byen i Aarhus og København





Fik du læst
Find vores trykte magasin Kulturspind i byen i Aarhus og København
Sponsoreret indhold
Kulturspind magasin
Nyheder
Læs også
Kulturmagasinet Fine Spind
Skovgaardsgade 3
8000 Aarhus C
Tlf: 25826669
SE-nr.: 35797602

Pressemeddelelser og andet sendes til:
info@finespind.dk

Kontakt om annoncering:
annoncer@finespind.dk
Kulturmagasinet Fine Spind
Skovgaardsgade 3
8000 Aarhus C
Tlf: 25826669
SE-nr.: 35797602

Pressemeddelelser og andet sendes til:
info@finespind.dk

Kontakt om annoncering:
annoncer@finespind.dk

Alle artikler - copyright © Fine Spind
Alle artikler - copyright © Fine Spind