Aarhus 2017 slutter med gratis events i Hvide Sande og Aarhus

Kulturåret 2017 slutter med et brag i Hvide Sande og fest i Aarhus

Nyhed Skrevet af: Chris Johansen 2017-12-04

Kulturåret 2017 slutter med et brag i Hvide Sande og fest i Aarhus

Lørdag den 9. december giver Aarhus stafetten videre, når titlen som Europæisk Kulturhovedstad går videre til nye byer. Afslutningen på kulturåret markeres med events i Hvide Sande og mere end 75 gratis koncerter i Aarhus midtby

Kulturåret 2017 slutter med et brag i Hvide Sande og fest i Aarhus</br>Lørdag den 9. december er der officiel afslutningsfest for Europæisk Kulturhovedstad i Aarhus.</br>Foto: PR-foto
Foto: PR-foto
Se store billeder her →
Lørdag den 9. december er der officiel afslutningsfest for Europæisk Kulturhovedstad i Aarhus.
Tiden som europæisk kulturhovedstad er så småt ved at være ovre for Aarhus. Lørdag den 9. december er der officiel afslutningsfest, og dagen markeres med et væld af gratis events og koncerter.

Allerede fra kl. 14 lørdag eftermiddag forvandles Godsbanen i Aarhus og det nærliggende område til et festivalområde, hvor der både vil være street food-boder, live-graffiti, talks og over 30 koncerter til Town Part Festival. Blandt de musikalske indslag er kunstnere som IAMDDB, Kenton Slash Demon og Tomas Barfod.

Energien skal bæres videre

Fra klokken 17 til 17.30 vises hele afslutningsceremonien i Hvide Sande på storskærm på Mellemarmen bag Dokk1 på Aarhus Havn. I Hvide Sande mødes repræsentanter fra hele Region Midtjylland for at sende kulturel medvind til næste års europæiske kulturhovedstæder, Leeuwarden i Holland og Valletta på Malta. Det sker med et 30 minutters show til lands og vands med sang og dans af performere.

“Publikum kan forvente en fælles, festlig afslutning på vores år som Europæisk Kulturhovedstad. Det bliver anderledes end den store åbningsceremoni. Det bliver mindre, men folk kan stadig forvente at opleve øjeblikke af stor poesi, lys og ikke mindst en fest, hvor vi overlader scenen til dem, der skal bære energien og engagementet fra 2017 videre,” fortæller adm. direktør for kulturhovedstaden, Rebecca Matthews.

Digteren Mads Mygind skaber særlig fortælling

Efter live streaming af eventen i Hvide Sande fortsætter aktiviteterne på Aarhus Havn, hvor kulturåret mindes i lyd og billeder. Her kan publikum desuden opleve en fortælling, som Aarhus-digteren Mads Mygind har skabt særligt til finalen. Det varer 20 minutter og slutter med to minutters fyrværkeri.

Når showet på Aarhus Havn slutter, kan publikum vende sig mod midtbyen og feste videre. En lang række spillesteder slår dørene op til mere end 75 gratis koncerter med danske og internationale bands.

“Vi er meget begejstrede over det tætte samarbejde med musikaktørerne i Aarhus. Musik er en væsentlig del af byens DNA, og vi er fantastisk glade for, at musikaktørerne er med til at markere det med de mange gratis koncerter,” siger Rebecca Matthews.

Derudover vil Botanisk Have blive omdannet til en lysende hyldest til naturens mangfoldighed med installationen Plant et Lys. På Bispetorv optræder vinderen fra Rethink the Hit og andre unge talenter fra byen. På Officerspladsen stiller Aarhus Musikskole stiller op med familieprogram. Rundt om i byen kan man opleve dansere i lysende dragter, der viser vej i mørket. Festen fortsætter til klokken 07.00.

Fakta:

Se det fulde program for kulturårets afslutning på www.aarhus2017.dk.
 
 
Del på facebook
Facebook
Kulturmagasinet Fine Spind
Magasin og kalender om kultur
Alle artikler på Fine Spind
- copyright ©, 2014-2016.

Kulturmagasinet Fine Spind laves på
Kulturproduktionscentret Godsbanen i Aarhus

Kontakt os
Kulturmagasinet Fine Spind
Kulturproduktionscentret
Godsbanen, Projektdækket
Skovgaardsgade 3
8000 Aarhus C
Tlf: 25826669
Email: info@finespind.dk
SE-nr.: 35797602

Følg også Kulturmagasinet Fine Spind her: