Cykelmyggens far, Flemming Quist Møller

DET BEDSTE SPRINGBRÆT FOR FANTASIEN ER VIRKELIGHEDEN

Portræt-interviewLitteraturSkrevet af: Mette Wallin Andersen18. maj 2017

Flemming Quist Møller har skabt et væld af børneklassikere i løbet af sine mange år i det han kalder en “røg og damp business”

Siden slutningen af 60’erne har Flemming Quist Møller fodret danske børns fantasi med film og bøger om cyklende myg, nysgerrige snuder og bundløse badekar. Lige nu kan du opleve Flemming Quist Møllers farvestrålende universer (og måske få nostalgitrip) på Storm P. Museet i København.

Den (u)fri kunstner

Flemming Quist Møller var allerede som barn dybt fascineret af kunstens verden. Fra han var 12 år cyklede han selv fra sit hjem i Tårbæk til København for at se udstillinger på gallerier, hvor han nogle gange var heldig at møde kunstnerne.

Det skulle blive sådan et møde med en kunstner, der fik Flemming Quist Møller til at vælge en anden vej end den fri kunst. Da Flemming Quist Møller var en 15-16 år mødte han den danske maler Preben Hornung. Preben Hornung havde haft stor succes med en række kubistisk, abstrakte billeder kendt som Langebro-billederne. De solgte strygende, og folk stod nærmest i kø for at købe flere.

Lige nu kan man gå på opdagelse i et udvalg af Flemming Quist Møllers værker på Storm P. Museet.
Foto: PR / foto: Storm P. Museet
Ifølge Flemming Quist Møller må børnekultur gerne rumme ord og begreber, som børnene ikke allerede kender. Det skærper deres nysgerrighed. (Snuden og Otto, 1982
© Flemming Quist Møller)
Foto: PR / foto: Storm P. Museet

“På et tidspunkt fik Preben Hornung lyst til male mere spontant abstrakt, men det ville folk ikke købe. Så han måtte opgive sine atelierer i København og Paris og i stedet sidde hjemme i lejligheden og male. Han ville ikke give sig, selvom der stod mange parat til at købe flere Langebro-billeder,” fortæller Flemming Quist Møller.

Preben Hornungs historie om konsekvenserne ved at nægte fortsat at genfortælle sig selv som kunstner gjorde stort indtryk på Flemming Quist Møller. “Det var første gang jeg tænkte: Hvor er det egentlig ufrit at være fri kunstner. Man må ikke selv bestemme alligevel,” siger han. Flemming Quist Møller besluttede sig for, at han selv ville finde en måde at tegne og male, hvor der var en større chance for, at han kunne leve af det.

LÆS OGSÅ: BØRNEBØGER OM DØDEN, VOLD I HJEMMET OG DAMENUMSER

Flemming Quist Møller valgte det (u)fri kunstnerliv fra. Blandt andet for at få større frihed til selv at vælge udtryksform. (Cykelmyggen og Dansemyggen
© Flemming Quist Møller)
Foto: PR / foto: Storm P. Museet
Som 8-9-årig var Flemming Quist Møller betaget af kunstnere som Vincent van Gogh og Paul Gauguin. Han var især fascineret af de to kunstneres farvebrug.
Foto: PR / foto: Gyldendal / Fotograf: Morten Holtum

En blandet landhandel i billedbranchen

Flemming Quist Møllers forældre ønskede at han tog en akademisk uddannelse, så han havde noget at falde tilbage på. Derfor tvang de ham til at gå i gymnasiet. Det var dog ikke helt efter Flemming Quist Møllers hoved. Han ville tegne og male. Han ville på kunsthåndværkerskolen, på illustrator-linjen. “På dagen hvor jeg blev 18 år og dermed myndig, gik jeg op til rektor på gymnasiet og meldte mig ud,” fortæller Flemming Quist Møller. Forældrene accepterede uddannelsesskiftet, men krævede til gengæld at han skulle finde sig et job, hvis han fortsat skulle bo hos dem. Derfor søgte Flemming Quist Møller ind til Bent Barfod Film, som lavede tegnefilm. Det job blev starten på en karriere som multikunstner. Flemming Quist Møller vil dog helst ikke selv bruge ordet kunstner:

“Jeg har for mange år siden taget ordet ‘kunst’ ud af mit vokabularium. Det er et latterligt begreb. At diskutere om noget er kunst er ligesom at diskutere om gud eksisterer,” siger Flemming Quist Møller.

Flemming Quist Møller fortæller at han altid har elsket både Rembrandt og Van Gogh, men også Anders And og Skipper Skræk.
Foto: PR / foto: Storm P. Museet
Flemming Quist Møller har taget ordet kunst ud af sit ordforråd. Han synes det er latterligt at diskutere hvad der er kunst - og hvad der ikke er. (Fiskerkoner på Gammel Strand, 1955 © Flemming Quist Møller)
Foto: PR / foto: Storm P. Museet

Han oplevede især som ung en tendens til at man ville opdele i fin- og populærkultur. Men for Flemming Quist Møller gav denne opdeling ikke mening og han kunne ikke se hvorfor sådan noget som tegneserier skulle være en underlødig kunstform.

Flemming Quist Møllers karrierevalg sikrede ham muligheden for at dyrke forskellige kunstformer og udtryk. Han blev det, han selv kalder “en blandet landhandel i billedbranchen”, hvor han kunne vælge opgaver til og fra og vælge det udtryk, der passede til den enkelte opgave. Ifølge Flemming Quist Møller har det givet ham et rigere og mere spændende arbejdsliv. Han har ikke skullet genfortælle sig selv. Alligevel vil nogen mene, at der er en stil at spore og at man kan genkende Flemming Quist Møllers værker som netop hans.

LÆS OGSÅ: MENNESKER ER NOGLE FORBANDEDE AMATØRER, NÅR DET KOMMER TIL AT LEVE

Flemming Quist Møller har aldrig set tegneserien som en underlødig kunstform.
Foto: PR / foto: Storm P. Museet
På Storm P. Museet kan du dykke ned i Bennys Badekar. Badekaret er skabt af din Mor's Bauwerk.
Foto: PR / foto: Storm P. Museet

Fantasi og virkelighed

Flemming Quist Møllers farvestrålende verdener er fyldt med sære dyr og væsner, men også kendte omgivelser og virkelige karaktertræk.“Mit eget store forbillede har været Alice i Eventyrland med den her nonsens-fantasiverden, som på samme tid afspejler tidens samfund og typer på en herlig måde,” fortæller Flemming Quist Møller om den bog, han selv har læst flere gange og som han fik læst højt af sin bedstemor som barn.

Det sære, men nære forhold mellem fantasi og virkelighed, som man finder i Alice i Eventyrland finder man også i Flemming Quist Møllers film og bøger. “Det bedste springbræt for fantasien er virkeligheden,” siger han og fortsætter: “I filmene og bøgerne om Cykelmyggen, Snuden og Jungledyret Hugo har jeg lavet research på de universer historierne udspringer af. Så tager fantasien afsæt i det.”

På Storm P. Museet kan man også finde udvalgte værker fra Flemming Quist Møllers tid som bladtegner på Information.
Foto: PR / foto: Storm P. Museet
Flemming Quist Møller lader fantasien udspringe af virkeligheden. For eksempel er alle dyrene i Jungledyret Hugo latinamerikanske dyr. På nær selvfølgelig jungledyret selv, som er verdens mest hemmelige dyr.
Foto: PR / foto: Storm P. Museet

Til spørgsmålet om, hvorvidt én af Flemming Quist Møllers karakterer står som noget særligt for ham, svarer han: “Det er mine børn og jeg elsker dem alle sammen. Og så er det jo sådan, at når man begynder at arbejde med en figur og en verden, så er man tvunget til at holde af dem - selv de kan være irriterende som typer.”

Flemming Quist Møllers værker er kendte og elskede af flere generationer danskere, men han er selv meget ydmyg omkring sin status. “Jeg har bare været heldig med, at det jeg kunne lide at lave, det var der brug for - også kommercielt. For jeg bilder mig bestemt ikke ind, at det er fordi jeg er smartere eller klogere end alle mulige andre,” siger Flemming Quist Møller.

Men spørgsmålet er, om der ikke altid vil være brug for universer fulde af farver, historier og fantastisk finurlige figurer. Universer, der fodrer fantasien og skærper nysgerrigheden.

LÆS OGSÅ: ER DU BARN AF BØGER?

Flemming Quist Møllers fortællinger tager ofte afsæt i virkeligheden og lader fantasien og magien stikke afsted. (Magiker, 1963 © Flemming Quist Møller)
Foto: PR / foto: Storm P. Museet
Flemming Quist Møller har i samarbejde med Storm P. Museet nøje udvalgt værkerne til udstillingen. (Rio Negro, 2014 © Flemming Quist Møller)
Foto: PR / foto: Storm P. Museet

FAKTA:

Flemming Quist Møller (født 1942) er børnebogsforfatter, illustrator, musiker og skuespiller.

Den 19. maj 2017 fylder han 75 år.

Du kan læse om Flemming Quist Møllers liv som multitalent i en erindringsbog han har skrevet om sit virke med titlen Rytmeflip og abestreger - et liv i fantasiens verden.

Lige nu kan du opleve et udvalg af Flemming Quist Møllers farvestrålende og eventyrlige universer på Storm P. Museet i København. Se mere om udstillingen her.

Udstillingen er åben frem til den 22. oktober 2017.

Flemming Quist Møller fortæller eventyr for børn på Storm P. Museet den 4., 5. og 5. Juli - Alle dage klokken 13.30.

Facebook
Del på facebook

Mette Wallin Andersen

Kulturjournalist og anmelder
Mette Wallin Andersen er uddannet cand. mag. i filosofi fra Aarhus Universitet med speciale i narrativ identitet. Mette er vild med kultur der gør os klogere på os selv og hinanden. Det sker eksempelvis når kunst og litteratur spejler noget grundlæggende menneskeligt eller bryder nuancerende ind i samfundsdebatten.
Mette har undervist på Løgumkloster Højskole i fagene Verdensborger, Etik og Det skrevne ord.
Se Mettes artikler her →
Find vores trykte magasin Kulturspind i byen i Aarhus og København





Fik du læst
Find vores trykte magasin Kulturspind i byen i Aarhus og København
Sponsoreret indhold
Kulturspind magasin
Nyheder
Læs også
Kulturmagasinet Fine Spind
Skovgaardsgade 3
8000 Aarhus C
Tlf: 25826669
SE-nr.: 35797602

Pressemeddelelser og andet sendes til:
info@finespind.dk

Kontakt om annoncering:
annoncer@finespind.dk
Kulturmagasinet Fine Spind
Skovgaardsgade 3
8000 Aarhus C
Tlf: 25826669
SE-nr.: 35797602

Pressemeddelelser og andet sendes til:
info@finespind.dk

Kontakt om annoncering:
annoncer@finespind.dk

Alle artikler - copyright © Fine Spind
Alle artikler - copyright © Fine Spind